Annonce
Ugeavisen Svendborg

Arkæolog viser rundt på Broholm

Per O. Thomsen fortæler i Oldsagssamlingen på Broholm. Foto: Svendborg Museum
Annonce

Gudme: Den 16. august fra klokken 13 til 15 byder Svendborg Museum på rundvisning i Broholms Slots hovedbygning og i Frederik Sehesteds unikke Oldsagssamling.

Ved rundvisningen i hovedbygningen beretter arkæolog ph.d. Per O.Thomsen om slottets begivenhedsrige historie og udvikling fra middelalderen og frem til det Broholm vi ser i dag.

- Vi kommer til at høre om slægterne på stedet og om familien Sehested, der nu i 13 generationer har ejet Broholm, fortælles det i en pressemeddelelse.

I den helt unikke Oldsagssamling med mere end 70.000 oldsager, fortælles om skabelsen af samlingen i 1870'erne og især om dens skaber, arkæolog og kammerherre Frederik Sehested.

Deltagerne skal mødes i borggården, Broholm Gods, Broholmsvej 32, 5884 Gudme. Rundvisningen begynder i hovedbygningen. Rundvisningen er gratis for medlemmer af museumsforeningen. For andre koster det 50 kr. pr. person, og der er tilmelding på https://svendborgmuseum.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ny bykunst i gaderne

Annonce