Annonce
Ugeavisen Svendborg

Avismand går til Rabbits

Bo W. Jensen er nu tilknyttet Svendborg Rabbits, hvor han bl.a. skal lave sponsorarbejde. Arkivfoto: Kenneth Skipper
Annonce

Svendborg: Svendborg Rabbits, lokalt baskethold i landets bedste række, opruster i sin administration.

Direktør Troels Fjellø Mortensen oplyser i et nyhedsbrev, at Svendborg Rabbits pr 1. juni har ansat Bo W. Jensen i en deltidsstilling.

Bo W. Jensen har i en årrække været ansat som annonce- og medierådgiver for både Fyns Amts Avis og Ugeavisen Svendborg, ligesom har i et par år var chef for Lokalavisen Svendborg.

Idræt har altid spillet en stor rolle i Bo W. Jensens liv. Han var i sine unge dage selv en habil fodboldspiller i SfB, hvor han, efter sit karrierestop, også var ansat som salgschef, da klubben i 1997 var tæt på, men i sin sidste kamp med Aarhus Fremad missede oprykning til Superligaen.

Han gik på efterløn i april, men har ønsket at finde et godt bijob med mulighed for at forene tilværelsen som efterlønner og samtidigt arbejde med salg og sport. De ønsker er nu forenet hos Svendborg Rabbits.

Troels Fjellø Mortensen oplyser endvidere i sit nyhedsbrev, at holdet nye træner, Jimmy Moore, er ved at sætte sig ind i tingene og lave en plan for, hvordan han ønsker at holdet spille på, og hvilke forstærkninger, der skal tilføres holdet.

- Fundamentet er lagt, da flere spillere fra sidste sæson; Jacob Enevold Jensen, Mikkel Plannthin, Leonardo Carlino, Oscar Jørgensen, Brandon Norfleet, Sidney Umude, Darell Scott Vinson, Kyrosh Piroz og Martin Christiansen alle kommer retur til den nye sæson. Vi forventer at kunne informere om yderligere tilgang til truppen indenfor den næste måned, skriver Troels Fjellø Mortensen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Sjælen hænger fast

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Kunstner viser rundt

Ugeavisen Svendborg

Bo banker rusten af

Annonce