Annonce
Ugeavisen Svendborg

Børn udstiller billeder på Ollerup Friskole

Forfatter Josefine Ottesen. PR foto
Udstillingen Børns billeder har i år temaet "Det eventyrlige". Forfatter Josefine Ottesen holder lørdag 2. november åbningstalen.
Annonce

Ollerup: Børns billeder er den årligt tilbagevendende udstilling på Ollerup Friskole. Her kan børn fra omkringliggende skoler, SFO'er, børnehaver og efterskoler udstille de "kunstværker", som er blevet til gennem de seneste måneder. Alle arbejder ud fra den samme overskrift, som i år er "Det eventyrlige".

Udstillerne er børn fra institutioner primært fra den vestlige del af Svendborg Kommune. Som gæsteudstillere har Øster Åby Friskole, Ryslinge Friskole og Langelands Efterskole.

Udstillingen åbner lørdag 2. november kl. 13. Forfatter Josefine Ottesen holder åbningstalen. Lørdag vil Mellemtrinskoret fra Ollerup Friskole underholde, og søndag 3. november kommer et kor fra Vester Skerninge Friskole. Begge kor synger kl. 13.30.

Udstillingen har åbent lørdag og søndag fra kl. 13 – 16, hvor caféen og det arbejdende værksted har åben. Det er studerende fra Den Frie Lærerskole, der varetager værkstederne, hvor børn og voksne har mulighed for selv at skabe værker.

Annonce

Værker udstilles på bibliotek

Svendborg Bibliotek er repræsenteret både lørdag og søndag, hvor der bliver mulighed for at undersøge det eventyrlige i litteraturen.

Det er en frivillig gruppe som står bag arrangementet. Syv kvinder, som alle selv er undervisere, mødes nogle gange om året, og langsomt tager det kommende års udstilling form.

Det er efterfølgende muligt at se udvalgte værker på biblioteket i Vester Skerninge.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Morgenyoga på Bølgen

Annonce