Annonce
Ugeavisen Svendborg

Børnekunst med invasive arter

Børnenes kreative værker hænger klar på Naturama. Pr-foto
Annonce

Svendborg: 400 børn fra syv skoler, SFO’er samt kunstpiloter i Svendborg bidrager til årets børnekunstudstilling på Naturama, der har fået titlen "Hvad laver du her?". Det er de såkaldt invasive arter, der er inspirationen og temaet for årets udstilling. For hvad skal dræbersneglen, mårhunden og alle de andre dyr, som ikke hører hjemme i Danmark, her i landet, spørger Naturama i en pressemeddelelse. Som noget nyt i år har børnene arbejdet med at lave en kobling mellem den digitale og den analoge kunst. Blandt andet bliver Naturamas 360 graders billedfremviser taget i brug. Derudover vil der være forskellige typer af fysiske værker, blandt andet en stor dræbersnegl, en østers og en elefant, som har smadret en hel del porcelæn i en porcelænsbutik. Det er en fast tradition, at børnene i Svendborg laver en årlig udstilling. Faktisk er det snart 30 år siden, den første børnekunstudstilling løb af stabelen. Som tidligere år er det Naturama, der er vært for udstillingen.

Temaet for børnekunstudstillingen hænger sammen med udstillingen "Invasive Arter – Nye Dyr?", som er årets særudstilling på Naturama. Her vil Naturamas gæster opleve dramatiske fortællinger om, hvordan de invasive arter påvirker alle vores hjemmehørende arter. På godt og på ondt.

Udstillingen "Invasive Arter – Nye Dyr?" åbner den 2. april. Årets børnekunstudstilling åbner søndag den 15. marts.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ny bykunst i gaderne

Annonce