Annonce
Ugeavisen Svendborg

Bager giver brød vigtig vitaminindsprøjtning

Michael Nelleman, bagermester i KonditorBager i Stenstrup, giver nu sine brød en vitaminindsprøjtning i form af D-vitamin, som mange af os får for lidt af. Pr-foto
En undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse viser, at knap hver 5. dansker, der ikke tager vitamintilskud, har mangel på D-vitamin. Nu anvender KonditorBageren i Stenstrup gær med D-vitamin i brødene.

Stenstrup: Det er nok de færreste, der forbinder et besøg hos bageren med kosttilskud. Ikke desto mindre er det nu en realitet, når KonditorBageren på Stationsvej i Stenstrup fremover vil bage alle brød med et ekstra skud D-vitamin. Efter et vellykket forsøg med en specialudviklet gær med D-vitamin i, har KonditorBagers bagerier siden december gjort brug af den specialudviklede i gær i deres brød.

- Vi vil gerne være på forkant med nye ingredienser og samtidig være med til at øge sundheden, når vi har mulighed for at gøre det uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det har vi tidligere vist, at vi kan, med vores chufabrød, hvor to skiver af brødet dækkede 30 procent af det daglige D-vitaminbehov. Gæren fungerer så godt i vores brød, at vi nu bruger det i alle vores brød, siger Morten Lapholm, der er direktør i KonditorBager.

KonditorBagers beslutning om at opgradere brødene med ekstra D-vitamin sker samtidig med, at Fødevarestyrelsen i december ændrede anbefalingerne for indtagelse af D-vitaminer.

Annonce

Ny gær - samme smag

Selvom brødene hos KonditorBager får en vitaminindsprøjtning, kan kunderne ifølge Michael Nelleman, der er bagermester i bageriet i Stenstrup, se frem til den samme gode smagsoplevelse, de er vant til.

KonditorBagers beslutning om at opgradere brødene med ekstra D-vitamin sker samtidig med, at Fødevarestyrelsen i december ændrede anbefalingerne for indtagelse af D-vitaminer. Pr-foto

- Vores brød har stadig den samme gode smag som altid. Vi har bagt flere brød med det nye gær for at undersøge, hvad de ekstra vitaminer betød for smagen, men det har vist sig, at vi kan tilbyde brød med D-vitamin uden at være bekymrede for smagen, siger Michael Nelleman i en pressemeddelelse.

Annonce

Flere vitaminer i fødevarer

De ændrede anbefalinger for D-vitamin kommer som følge af en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, der viser, at næsten tyve procent af befolkningen lider af mangel på D-vitamin om foråret. Det svarer til 11.718 af borgerne i Svendborg Kommune. Konsekvensen af D-vitaminmanglen kan blandt andet være knogleskørhed i alderdommen.


Vores brød har stadig den samme gode smag som altid. Vi har bagt flere brød med det nye gær for at undersøge, hvad de ekstra vitaminer betød for smagen, men det har vist sig, at vi kan tilbyde brød med D-vitamin uden at være bekymrede for smagen.

Michael Nelleman


Med brugen af den specialudviklede gær kan KonditorBager i Stenstrup vise sig frivilligt at komme et nyt tiltag i forkøbet. Ifølge en rådgivende gruppe, som Fødevarestyrelsen har nedsat, vil den bedste måde at komme manglen på D-vitamin til livs på være at pålægge fødevareproducenter at tilføre deres produkter D-vitamin. En løsning, som DTU Fødevareinstituttet testede i 2011 med beriget mel, hvor forsøgsdeltagerne opbyggede gode D-vitaminniveauer.

Fødevarestyrelsens nye anbefaling for D-vitamin er, at alle voksne og børn over fire år opfordres til at tage D-vitamin som kosttilskud i vinterhalvåret.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Tidsrejsende tour de force: På en enkelt dag viser Svendborg Museum gymnasieelever vej gennem 800 års lokalhistorie

Annonce