Annonce
Ugeavisen Svendborg

Bazar udvider i Center Øst

Nesrine Laknaoui og hendes partner, Osama Alkadouh, har udvidet Svb-Bazar i Center Øst på Ørbækvej. Foto: Michael Thorbjørnsen
Annonce

Svendborg: I sommer åbnede Nesrine Laknaoui, 43-årig kvinde fra Algeriet, der har boet i Svendborg i 20 år, butikken Svb-Bazar i Center Øst på Ørbækvej, og det er gået så godt, at hun allerede har udvidet sin forretning.

Nesrine Laknaoui og hendes partner, Osama Alkadouh, der også står bag en forretning i Bazar Fyn i Odense, har således inddraget et baglokale og indrettet den oprindelige butik mere optimalt, så der er blevet plads til et par frysebokse og endnu flere specialiteter fra Nordafrika, Tyrkiet og andre lande omkring Middelhavet.

Svb-Bazar kan derfor også byde på bl.a. rejer, kebabkød, pizza og grøntsager i fryserne, mens der på hylderne er blevet plads til bl.a. dadler, figner, nudler, fladbrød, fetaost, fladbrød samt vandpiber og tilbehør hertil - en væg med nødder og mandler i forskellige smagsvarianter er ligeledes stillet op.

Nesrine Laknaoui, der er meget glad for at lave mad, tilbyder også hjemmelavede couscous-salater og kyllingsspyd samt hjemmebagte kager, som hun gerne laver på bestilling til festlige lejligheder som bryllupper og fødselsdage.

- Jeg sælger også frugt, friske grøntsager, slik og rengøringsartikler og har også et lille udvalg af smykker samt tøj til kvinder, så der er virkelig tale om en blandet landhandel, en rigtig bazar, siger Nesrine Laknaoui, der er gift og har tre børn i alderen 9 til 15 år.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Kunstner viser rundt

Ugeavisen Svendborg

VM-bord til Sydfyn

Annonce