Annonce
Ugeavisen Svendborg

Bedste Restaurant

logo best of

De nominerede i kategorien Bedste Restaurant:

Restaurant Resumé

Kim Lundvaldt fra Restaurant Resumé er for tredje gang i træk nomineret i Best of Svendborg. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Kim Lundvaldt står bag restauranterne Salig Simons Gård og Resumé - og begge er nomineret i Best of Svendborg. Dermed har den kendte kok mulighed for at vinde en statuette for tredje gang i træk, da Resumé løb med prisen i  både 2018 og 2019.

Resumé, som serverede sine første retter i Møllergade i 2017, ønsker med sit koncept med gourmetmad til fair priser at bryde med forestillingen om, at det at gå ud og spise ”fine dining” skal være dyrt og med næsen i sky.

- På Restaurant Resumé fjerner vi alle uoverskuelige menukort og dyre vinkort, som oftest giver spild og i sidste ende betales af gæsten. Vi ønsker kort sagt at lave et ”resumé” af det klassiske køkken og de nyeste gastronomiske tendenser, og tilbyder derfor én forudbestemt gourmetmenu. På denne måde kan vi levere så meget kvalitet som muligt ved at kunne planlægge bedre og undgå madspild, har Kim Lundvaldt tidligere fortalt.

Konceptet må siges at været faldet i smag hos gæsterne, som igen har nomineret Resumé til en pris i Best of Svendborg.

Salig Simons Gård

Kim Lundvaldt står sammen med sin søster Katja Gubi bag restauranten i Salig Simons Gård i Svendborg. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Salig Simons Gård i Brogade er en fin fransk bistro, som i sommeren 2018 blev overtaget af kokken Kim Gubi Lundvald, der i forvejen stod og stadig står bag succes-konceptet Resumé i Møllergade.

Salig Simons Gaard i Brogade, lige i hjertet af Svendborg, er et gastronomisk mekka for alle med hang til det franske. Til frokost kan man få serveret et ensemble af franske klassikere og delikatesser, og til aften har man samme koncept som stedets "storesøster", Resumé, med én forudbestemt gourmetløsning pr. aften.

- Målet med Salig Simons Gaard var at lave et sted til dem, der går forgæves, fordi der ikke er plads på Resumé og til dem, der måske er mere til klassisk velsmag end eksperimenterende retter, har Kim Lundvaldt tidligere fortalt.

Selvom Salig Simons Gaard således var tænkt som lidt af en reserve for Resumé, så er gæsterne alligevel så glade for maden, at den også er nomineret til en pris i Best of Svendborg.

Under Uret

Under Uret og indehaver Torben Nielsen er igen blevet nomineret i Best of Svendborg. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Under Uret blev åbnet tilbage i 1990'erne som en af de første rigtige cafeer i Svendborg, og med den nye ejer Jens Hansen, som overtog cafeen i 2017, er den nu igen blandt de nominerede i Best of Svendborg, hvor den populære café vandt førsteprisen og en statuette i 2019.

Under Uret har genem hele sin lange levetid været en stemningsfuld café og restaurant, hvor man både kan nyde en kop kaffe med en god veninde eller fejre fødselsdag med familien. Menukortet er fyldt med både små og større retter, lige fra burgere, en salat eller en klassisk tre retters menu. Under Uret er også blevet kendt for sin brunch til formiddag og cocktails om aftenen, hvor man også er begyndt at tilbyde dansearrangementer.

Torben Nielsen overtog Under Uret efter Helle og Jan Hansen, som nåede at stå i spidsen for cafeen i 32 år. Torben Nielsen står også bag Cafe Kræz på Gråbrødre Plads i Odense.

- Jeg har altid godt kunne lide Under Uret, som også går for at være en af de flotteste cafeer i landet, så da jeg selv åbnede, tog jeg herned for at blive inspireret, fortalte Torben Nielsen i forbindelse med overtagelsen.

Siden har han forstået at udvikle cafeen, så den igen og igen bliver nomineret til byens bedste spisested.

Thudes Restaurant og Vinbar

Lars Thude og Thudes Restaurant og Vinbar i Frederiksgade i Svendborg er nomineret i Best of Svendborg. Arkivfoto: Katrine Becher Damkjær

Kokken Lars Thude åbnede i foråret 2018 den franskinspirerede Thudes Restaurant og Vinbar i Frederiksgade i Svendborg, som siden er blevet rost for sin gode mad.

- Et sted, hvor det modne publikum kan komme og få en godbid og et glas vin uden at have hele opsparingen med, fortalte Lars Thude i forbindelse med åbningen, hvor han uddybede sit koncept:

- Det er ikke altid, man lige har lyst til at sidde i tre timer og spise en stor, forkromet middag. Jeg synes, der mangler et sted, hvor man kan komme ind, hvis man lige har en halv time, og sænke paraderne over et godt glas vin og en god snack uden at blive flået, inden man for eksempel skal hjem til konen og have grøntsagslasagne.

- De steder findes i Odense og andre store byer, men ikke her, sagde Lars Thude, der samtidig understregede, at restauranten også er leveringsdygtig i den helt store, femretters menu til dem, der er mere til det. Og maden ligger i den franske kategori, for det er her, jeg er skolet, fortalte kokken.

Kong Volmer

Mikkel Boe Petersen (til venstre) og David Levy Nielsen er indehavere af Kong Volmer i Møllergade. Arkivfoto

En ny spiller i det sydfynske restaurationsliv blander sig i dette års Best of Svendborg, som trods udfordringer på grund af coronanedlukninger har fået gang i en lovende forretning.

Smørrebrødsrestauranten Kong Volmer i Møllergade har siden sin åbning i 2020 været ledet af Mikkel Boe Petersen. Han har tidligere virket som køkkenchef i Kong Volmer i Odense, hvor  restauratør David Levy Nielsen siden 2008 har været indehaver, men i Svendborg er de to mænd gået sammen i et kompagniskab.

Kong Volmer er først og fremmest en frokostrestaurant, men om aftenen åbner man gerne op for fest og selskaber. Restauranten kan man derfor få helt for dig selv og op til 40 kuverter. ligesom man også levere mad ud af huset til blandt andet receptioner og som takeaway.

- Vi er blevet modtaget meget positivt og har nok også et forspring, fordi folk kender navnet fra Odense, fortæller Mikkel Boe Petersen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Ugens kommentar: Asiatiske kæledægger

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Julekoncerter med jubilerende kor

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Lady Gaga i ny film: Gucci-familiens storhed og fald

Ugeavisen Svendborg

Eamon O’Kane udforsker en verden ude af sync

Ugeavisen Svendborg

Spejdere efterlyser legekammerater

Ugeavisen Svendborg

Valg til Ældrerådet: Horstmann og Lolk løb med de fleste stemmer

Ugeavisen Svendborg

Støt en god sag: Julemærker i bycentret

Ugeavisen Svendborg

Når de yngste oplever dødsfald og sygdom hos mor og far: Sorggrupper til børn nærmer sig

Ugeavisen Svendborg

Nuaia gæster Giant Steps med jazz, pop og electronica

Ugeavisen Svendborg

Musikbibliotekets Lytteklub: Årets plader 2021

Ugeavisen Svendborg

Ingeborg vandt pris for respekt

Ugeavisen Svendborg

Særlig søndag i julens tegn

Ugeavisen Svendborg

Julefortælling på biblioteket: Legenden om juleroserne

Ugeavisen Svendborg

Anderledes kogebog støtter lokale kvinder

Ugeavisen Svendborg

Lys i mørket

Ugeavisen Svendborg

Show med Hjejle og Lindkvist: Vanvittige udklædninger, store følelser og gode grin

Ugeavisen Svendborg

Harske Hubbi og stærke tilbud i Stark

Ugeavisen Svendborg

Glade gymnaster: VM-medaljer er det største

Ugeavisen Svendborg

Jul i Christiansmøllen

Ugeavisen Svendborg

787.975 kroner til i 31 lokale projekter

Ugeavisen Svendborg

Skoleelever fra fire lande besøgte borgmesteren

Ugeavisen Svendborg

Gør en god gerning

Ugeavisen Svendborg

I 14 år ledte hun efter en forklaring: Nu har Simba endelig fundet sin Hansen

Annonce