Annonce
Ugeavisen Svendborg

Bente går til fødderne: Ny fodplejeklinik åbnet i Svendborg

Bente Bering har åbnet ny fodplejeklinik i Møllergade i Svendborg. Foto: Michael Thorbjørnsen
Bering Fodpleje er navnet på en ny klinik i Møllergade.

Svendborg: Svendborg har i Møllergade 91A, som tidligere har huset en akupunktør, fået en ny fodplejeklinik, Berings Fodpleje. Indehaver og fodplejer er Bente Bering, 48 år, som nu starter et nyt kapitel i sit liv.

Hun har således arbejdet som social- og sundhedsassistent som udekørende i Svendborg kommune siden 2012, men selv om hun var glad for sit arbejde, trængte hun til nye udfordringer.

- Jeg har over længere tid været lun på fodplejeuddannelsen. Så jeg tog springet og begyndte på uddannelsen som fodplejer samtidig med mit arbejde i kommunen - heldigvis havde jeg en sektionsleder, som var behjælpelig med at få det til at hænge sammen, fortæller Bente Bering.

Hun blev uddannet på Odense Fodplejeskole som lægeeksamineret fodplejer for et år siden, hvorefter Bente Bering blev ansat fuld tid på samme skole som praktisk underviser sommeren over.

- Da muligheden for at overtage lejemålet og åbne egen klinik i Møllergade bød sig, slog jeg til, men jeg fortsætter nu alligevel med at undervise elever hver mandag på Odense Fodplejeskole.

Hun havde gjort sin nye klinik klar til planlagt åbning i januar, men på grund af covid-19 måtte hun udskyde åbningen, som i stedet skete lige efter påske.

Hendes klinik ligger lige overfor Føtex, hvor der er mulighed for fri parkering, og bybussen holder næsten ved døren.

- Jeg er en glad, smilende og rummelig person, så her er der plads til alle uanset psykiske eller fysiske udfordringer. Ved aftale kan jeg også tilbyde hjemmebehandlinger af fodpleje, hvis man ikke kan komme i klinikken, siger hun.

Bente Bering er selv bosat i Svendborg, er gift og har to børn.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Sølv til Magnus

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce