Annonce
Ugeavisen Svendborg

Bliv vaccineret gratis mod influenza på apotekerne i Svendborg

Ældre personer og kroniske patienter risikerer at blive hårdere ramt end andre og blive alvorligt syge, hvis de får influenza. PR-foto
Fra 1. oktober kan alle, der er fyldt 65 år, få en gratis influenzavaccination på Svendborg Løve Apotek, Sct. Nicolai Apotek.
Annonce

Ældre personer og kroniske patienter risikerer at blive hårdere ramt end andre og blive alvorligt syge, hvis de får influenza.

Hanne Moritzen, Svendborg Løve apotek


Svendborg: Efteråret er skudt i gang, og med det kommer influenzasæsonen. Det kan betyde muskelsmerter, kulderystelser, træthed, hovedpine og feber. En omgang influenza kan være særdeles ubehagelig for alle, men for nogle kan sygdommen blive alvorlig og i værste fald dødelig.

Risikoen for et alvorligt forløb stiger, hvis man er fyldt 65 år eller tilhører en risikogruppe. Derfor kan det være en rigtig god idé at blive vaccineret, hvis man tilhører en af disse grupper - ikke mindst i år, hvor der samtidig er risiko for at blive smittet med Covid-19, siger Hanne Moritzen fra Svendborg Løve apotek i en pressemeddelelse.

- Ældre personer og kroniske patienter risikerer at blive hårdere ramt end andre og blive alvorligt syge, hvis de får influenza. Når man bliver vaccineret, har man mindre risiko for at blive smittet. Og bliver man smittet på trods af, at man er vaccineret, er risikoen for at blive alvorligt syg og i værste fald dø af sygdommen væsentligt reduceret, siger hun.

Sådan gør du

Apotekernes medarbejdere er uddannede i at vaccinere. For at blive vaccineret behøver man ikke bestille tid, man kommer blot forbi i følgende tidsrum:

Svendborg Løve Apotek: Vaccination foretages hverdage fra klokken 9-17 og lørdag klokken 9-12.30.

Sct. Nicolai Apotek: Vaccination foretages hverdage fra klokken 9-17

Grundet Covid-19 vaccineres der kun på Sct. Nicolai Apotek, Gerritsgade, og ikke i afdelingen i Kvickly Storcenter.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Hjælp til følsomme fødder

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Pengegave til maritimt museum

Ugeavisen Svendborg

Vintagemode fra aflyst modeshow

Annonce