Annonce
Ugeavisen Svendborg

Bliv vaccineret gratis mod influenza på apotekerne i Svendborg

Apotekerne i Svendborg tilbyder gratis vaccine til udvalgte grupper. Pressefoto
Alle, der er fyldt 65 år, kan nu få en gratis influenzavaccination på Svendborg Løve Apotek og Sct. Nicolai Apotek. Vaccination foretages i det meste af apotekernes åbningstid, og der er ingen tidsbestilling.
Annonce

Svendborg: Efteråret er skudt i gang - og med det kommer influenzasæsonen. Det kan betyde muskelsmerter, kulderystelser, træthed, hovedpine og feber. En omgang influenza kan være særdeles ubehagelig for alle, men for nogle kan sygdommen blive alvorlig og i værste fald dødelig.

Risikoen for et alvorligt forløb stiger, hvis man er fyldt 65 år eller tilhører en risikogruppe. Derfor kan det være en rigtig god idé at blive vaccineret, hvis man tilhører en af disse grupper - ikke mindst i år, hvor der samtidig er risiko for at blive smittet med COVID-19, fortælles det i en pressemeddelelse.

Ældre personer og kroniske patienter risikerer at blive hårdere ramt end andre og blive alvorligt syge, hvis de får influenza. Når man bliver vaccineret, har man mindre risiko for at blive smittet. Og bliver man smittet på trods af, at man er vaccineret, er risikoen for at blive alvorligt syg og i værste fald dø af sygdommen væsentligt reduceret.

Man skal ikke bestille tid, men blot komme forbi. Apotekernes medarbejdere er uddannede i at vaccinere. Apoteker Lars Kaarill fra Løve Apoteket og apoteker Per Wisbech fra Sct. Nicolai Apotek opfordrer i pressemeddelelsen alle i risikogrupperne til at komme forbi et af apotekerne og blive vaccineret.

De kan få en gratis vaccination

Følgende risikogrupper kan i perioden 1. oktober 2020 til 15. januar 2021 blive vaccineret gratis mod influenza på Svendborg Løve Apotek, Sct. Nicolai Apotek og Ringe Apotek:

Personer, der er fyldt 65 år

Førtidspensionister

Gravide i 2. eller 3. trimester

Personer med kronisk lungesygdom

Personer med hjerte-kar-sygdom

Personer med diabetes 1 eller 2

Hører man ikke til en af disse risikogrupper, kan man blive vaccineret på apoteket mod en betaling på 185 kr.

På begge apoteker foretages ligeledes pneumokok vaccination.

Grundet Covid-19 vaccineres der kun på Sct. Nicolai Apotek, Gerritsgade, og ikke i apotekets afdeling i Kvickly Storcenter.

Svendborg Løve Apotek: Vaccination foretages hverdage fra kl. 9-17. og lørdag kl. 9-12.30

Sct. Nicolai Apotek: Vaccination foretages hverdage fra kl. 9-17.

Denne artikel blev også bragt i Ugeavisen Svendborg i sidste uge, men på grund af et par mindre fejl, bringer vi den igen.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Hjælp til følsomme fødder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Pengegave til maritimt museum

Ugeavisen Svendborg

Vintagemode fra aflyst modeshow

Annonce