Annonce
Ugeavisen Svendborg

Boldklub fejrer 100 års jubilæum sammen med landshold

John Sivebæk, som her poserer med sin trøje fra EM-finalen i 1992, er en af de kendte fodboldspillere, som fredag den 30. august spiller i Kværndrup. Arkivfoto
Der kommer kendte spillere på banen, når Kværndrup Boldklub møder old boys-landsholdet. Anledningen er klubbens 100 års jubilæum.
Annonce

Kværndrup: Søndag 1. september er det 100 år siden, at Kværndrup Boldklub 1919 blev stiftet – efter sigende i et lysthus hos købmand Otto Hulgaard i Kværndrup Vænge. Otto Hulgaard blev klubbens første formand, og den første bane lå i Kværndrup Vænge på Munkebogaardens jord.

Det skal naturligvis fejres, og Kværndrup Boldklub har været så heldige at få det danske old boys-landshold til at stille op imod et unikt All Star hold fra Kværndrup Boldklub. Kampen spilles fredag 30. august på Kværndrup Stadion.

Landsholdet stiller op med en række spillere, som stort set alle har haft en karriere, som har budt på landsholdsfodbold for Danmark – enten på det rigtige landshold eller på diverse ungdomslandshold.

Annonce

Fifa-dommer

I bruttotruppen ser man blandt andet navne som John Sivebæk, Peter Graulund, Michael Schjønberg, målmand Peter Skov Jensen, Per Krøldrup, samt tidligere OB profiler som Anders Møller Christensen, Hans Henrik Andreasen og Carsten Hemmingsen. I staben omkring holdet er bl.a. træner Per Andersen, Sepp Piontek, læge Mogens Kreutzfeldt og mangeårig holdleder Simon Rasmussen.

Dommer er mangeårig FIFA-dommer Claus Bo Larsen

Fredag før jubilæumskampen er der reception, og lørdag afsluttes så med en stor fest i Kværndrup Hallen, hvor den 100-årige fødselar vil blive fejret med god musik, god mad og højt humør.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Morgenyoga på Bølgen

Annonce