Annonce
Ugeavisen Svendborg

Brevkassen: - Jeg føler mig forurettet, mistænkeliggjort og under lup

Der kan være meget på spil i en skilsmissesag, da familiens fremtid mere eller mindre afhænger af de bedømmelser, der venter forude. Foto: Pixabay

Hej Ragnhild

Jeg har lidt, jeg gerne vil dele med dig.

Jeg er desværre en af de mange forældre, som lige nu har en samværssag kørende i Familieretshuset. Sagen ender højst sandsynligt i Familieretten, da vi som forældre ikke er enige vedr. mine to børn på 7 og 11 år. De har begge reageret på den 7/7 ordning, vi som forældre valgte, da vi gik fra hinanden.

Vi gik fra hinanden for fire måneder siden, og vi er langt fra enige om, hvordan samværet skal fordeles, og vi oplever vores børns behov meget forskelligt.

Jeg synes, det er hårdt, og jeg føler ligesom at have mistet, ikke kun overblikket, men egentlig også mine rettigheder. Jeg oplever en følelse af at være forurettet, mistænkeliggjort og under lup.

Der er meget på spil, da vores fremtid mere eller mindre afhænger af de bedømmelser, der venter forude. Det er jo faktisk vores liv, som lige nu vurderes, og jeg føler mig anklaget, bange og bekymret for mine børns trivsel og fremtid.

Børnene reagerer lige nu på savn og skæld ud, når de er på samvær hos min tidligere samlever - deres anden forælder. Det har skolen lavet en bekymring på.

Jeg arbejder som bankrådgiver, og derfor er hele denne situation og måde, der bliver skrevet på, meget langt fra det jeg kender.

Hvad kan jeg gøre for at føle og opleve mig mere sikker i dette familiesystem, som jeg jo godt kan se vil vare ved lang tid endnu?

En bekymret hilsen fra en forælder til to skønne børn.

Kære forælder

Tak for dit spørgsmål. Det du beskriver, er helt naturlige følelser.

Den rygstøtte det giver blot at blive mødt og anerkendt i de svære følelser, hjælper dig med at indse, at du ikke føler forkert, og det skal ikke forties. Det er så vigtigt at ytre sig og finde sparring, det giver power og systematiserer følelserne. Det er selvhelbredende i sig selv. Så tak fordi du deler.

Den enorme belastning det kan være at være en del af det sociale system, ja, det kan være enerverende.

Jeg vil fortælle dig, at du er ikke alene. Jeg oplever mange mennesker i mit virke, som føler og oplever sig pressede, magtesløse, skamfulde og ligefrem angstfulde. Dette skyldes bl.a. følelsen af kontroltab som forælder, da man lige pludselig skal ”undersøges”og ”vurderes” af andre, og det er faktisk overordnet ikke muligt at sige nej tak, da det så bare vil ske uden dit samtykke, og først her vil du helt tabe overblikket.

Annonce

Tvunget til samtykke

Hvis det handler om børn, hvor der er kommet en henvendelse, eller en underretning, er du mere eller mindre tvunget til at give dit samtykke, så du heller ikke fremstår som usamarbejdsvillig.

Du vil helt efter standardprocedurerne blive en del af dette, da begge forældre skal undersøges, og kommunen skal sikre sig lovgivningsmæssigt, om jeres børn har behov for særlig støtte. Dette skal du ikke sidestille med, at du ikke er kompetent som forælder, selv om jeg er helt klar over, at det kan være svært, når det nu skal undersøges om dine børn for eksemepel får den rette omsorg.

Tænk på, at det mange gange ”bare” er vores lovgivning, der skal undersøge at dit barn/børn har det godt, om end det er en forstyrrelse ind i din integritet. Alle fagpersonerne, som er i kontakt med dine børn, har en særlig underretningspligt, uanset om ændringen i dit barns adfærd skyldes noget, du kan tage ansvar for som forældre eller ej. Dette uanfægtet af, hvad børnene reagerer på, om det er mor eller far i forbindelse med samlivsophævelser og nye livsbetingelser eller ej.

Det der bliver udfærdiget i en instans, vil følge dig i din sag i alle lag. Så hvad end det gælder børnesamtaler, børnesagkyndige undersøgelser, skoleudtalelser, børnefaglige undersøgelser med mere, så er det med andre ord ikke frivilligt. Det du skal tænke på er, at du kan forkorte processen ved at være samarbejdende, da undersøgelser af fagprofessionelle så vidt muligt skal laves i samarbejde med familierne.

Annonce

Undgå faktuelle fejl

Så tilbage til dit spørgsmål. Her handler det for dig om at være på forkant, så du sikrer dig, at der ikke sker faktuelle fejl, og endnu vigtigere: sætte dig ind i de faglige vurderinger, de fagprofessionelle laver. Hvis du er eller bliver uenig, så er de fagprofessionelle forpligtet til, ved evt. klager, at skulle beskrive og dokumentere, hvad der ligger til grund for vurdering.

Derfor er det også godt at alliere sig med nogle, der kan hjælpe dig med at få overblikket, hvis du for eksempel ikke er uddannet inden for det pædagogiske område, da de termer og væsentlighedskriterer, der er gældende, kan være svære at cementere, hvis ikke man er i faget selv, eller er vant til at formulere sig.

Så i samværssager, bopælsager og kommunale sager, når forældre er gået hver for sig, ikke er enige om børnene og har aktive sager i enten den ene eller den anden institution, så er det yderst relevant at stille sig kritisk i forhold til ”det socialfaglige skøn”, antagelser og vurderinger.

Undersøgelsernes outkast er med til at danne fundamentet for dit og børnenes fremtidige liv i retsinstanserne. For det eneste, der vil belyse jeres sag hver især som forældre i for eksempel Familieretten, er primært det de fagprofessionelle vurderer og konkluderer, når I er uenige om jeres børn.

Børnenes udtalelser har også enorm tyngde, og det er barnets ret til begge forældre vores lovgivning lægger op til. Dog oplever jeg desværre ofte, at der ikke lægges nok vægt på barnets ytringer og ret til for eksempel det samvær, barnet kan mestre, og mere et forsøg på retspolitisk at skulle fordele sol og vind lige, uanset bekostningen for barnet.

Annonce

Blive hovedaktør i din egen sag

Mit arbejdsområde omhandler forældre, mor eller far, og børn, som på den ene eller den anden måde er i nogle livssituationer, som kræver forandringer, da noget ikke fungerer. Ofte grundet deres børns (mis)trivsel i forbindelse med de nye livsbetingelser en skilsmisse eller samlivsophævelse er.

Det er ressourcestærke forældre, der vil deres børns bedste. Imidlertid bliver mor eller far alligevel en del af retsinstitutioner, myndighed, undersøgelser osv., da de måske bare ikke kan blive enige om, hvad der er bedst for deres børn efter en samlivsophævelse.

Vurderingerne bliver mange gange, at forældrene selv forårsager for eksempel mistrivsel eller ændret adfærd, grundet konflikt, og at det kan løses ved at nedtrappe forældrekonflikten og øge samarbejdet. Det er dog sjældent så enkelt. Jeg oplever nemlig, at, nårder så skal inddrages alverdens fagprofessionelle og eksterne aktører, så eskalerer konflikten, og børnene bliver netop inddraget i loyalitetskonflikt både i deres private sfære men også i systemets sfære. Alt skrift fra alle involverede vil nemlig følge dig i din sag om dine børn i alle lag.

Mit råd til dig er, at du skal gøre alt for at være hovedaktør i egen sag. Det vil give dig overblik, indsigt og medansvar.

Annonce

Tag en bisidder med

Det første, jeg altid opfordrer mine kunder til, er at bede om aktindsigt. En aktindsigt giver dig hurtigt et overblik i dine børns sag, og hvad der bliver noteret. Herved kan du også forholde dig kritisk til, hvad myndighed og sagsbehandleren beror sagen og vurderingen på konkret.

Systemet har desværre ikke altid øje for deltaljerne, det vil derfor være din pligt og opgave at informere dem om det gennem dokumentation og oplysning, og sikre dig at alt væsentligt er med, og orientere på kryds og tværs af de forskellige platforme.

Når du er til møder, tag er bisidder med, få mødenotater læst højt så du sikrer dig, hvad der bliver noteret. Det samme gælder i forhold til Familieretshuset, og det der iværksættes. Der lægges generelt meget stor vægt på det med at være samarbejdende, så vær opmærksom på din attitude, dine formuleringer og værn om dine følelsesmæssige udsagn, der også kan blive (fejl)tolket på.

Tænk på, at uanset hvad, så har de fleste interessenter notatpligt, og alt kan danne grundlag for det forvaltningsretslige skøn. Når der i det brede sociale system arbejdes med udfordringer og komplekse sociale problemer, er det en stor opgave som forælder at finde de ressourcer, det kræver, at være hovedaktør i egen sag.

Ingen kan love dig, hvor det ender. Men et er sikkert. Hvis du gør al,  hvad du kan, ikke giver op, bliver hovedaktør, tror på det, dine børn ytrer, er du allerede foran og kan til sidst fortælle dine børn, at du gjorde alt hvad du kunne - uanset udfaldet. Det er hårdt og krævende at være hovedaktør, men kan være endnu værre at lade stå til.

Stå fast på dine kerneværdier som forælder, din måde at afkode dine børn og husk på, at du er eksperten i dine børns behov og trivsel.

Jeg ønsker dig og dine børn det allerbedste fremtidigt.

Med venlig hilsen

Ragnhild

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce