Annonce
Ugeavisen Svendborg

Brevkassen: - Min datter har mén efter en hjernerystelse, men hvad skal vi stille op?

En ung kvinde har fået en hjernerystelse og er to måneder efter stadig så påvirket af hændelsen, at en mor nu efterlyser gode råd. Arkivfoto: Erling Holm.

Kære Mette

Jeg skriver til dig, da jeg har en datter på 18 år, der fik hjernerystelse for et par måneder siden i en håndboldkamp. Hun er endnu ikke kommet over det, og jeg er fortvivlet over ikke at kunne hjælpe samt forvirret over, at vi får forskellige velmente råd og forslag til forskellige behandlingsformer.

Min datter går i gymnasiet i 2.g og forsøger så godt som muligt at følge med. Men hun får nemt hovedpine og føler sig overbelastet. Vi er begyndt at blive bekymrede for, om hun kan følge med eller er nødt til at skulle gå 2.g om. Dette vil min datter overhovedet ikke høre tale om, hun vil følge sine klassekammerater.

Annonce

Hun er aldrig kommet i gang med håndbold igen. Hendes irritationstærskel er generelt blevet lavere, og vi føler, at vi går på listefødder for at få hverdagen til at glide så nemt som muligt.

Hvordan hjælper vi hende bedst muligt?

Jeg håber du kan hjælpe.

Med venlig hilsen

Birthe

Kære Birthe

Indenfor hjernerystelse er man de senere år blevet klogere på en række punkter. Hvor man tidligere troede, at man skulle hvile i en længere periode efter en hjernerystelse – er man i dag blevet klar over, at man også skal have fokus på, at hjernen ikke får lov til at lukke helt ned.

I dag anbefales ro og hvile i to dage - herefter anbefales det, at man gradvist kommer i gang med sædvanlig aktivitet. Dog undtaget aktivitet, der giver stød og hop (dvs. løb, ridning etc.). Men det er vigtigt at få kroppen i gang med gåture, så pulsen kommer op, og der sendes ilt til hjernen.

De fleste mennesker kommer sig i løbet af et par uger efter en hjernerystelse, men for nogle mennesker tager det en til tre måneder – og for nogle endnu længere. Man kan være ramt i større eller mindre grad, og det er i restitutionsfasen vigtigt at pointere, at man skal gå til egen læge, hvis der på noget tidspunkt er vedvarende symptomer, atypiske symptomer eller symptomer der bliver værre.

Syv områder

I 2021 er der kommet nationale kliniske retningslinier, der beskriver syv behandlingsområder, man kan sørge for at have været omkring i behandlingen af længerevarende symptomer:

1. Information og rådgivning omkring symptomer i det tidlige forløb efter traumet. Kroppen (hjernen) vil være i alarmberedskab - og der er stor hjælp at hente ved at få nedreguleret alarmsystemet.

2. Hjælp til gradueret fysisk træning, hvor træningsmængden gradvist øges med respekt for fysisk træthed og symptomer. Det kan være svært selv at finde rette mængde, da en genoptræning vil kræve at man bliver træt i hjernen – ligesom når en muskel genoptrænes.

3. Der skal være fokus på genoptræning af det vestibulære system, hvis der er problemer med balance og svimmelhed.

4. Manuel behandling af nakken og rygsøjlen, som naturligt vil spænde op for at beskytte kroppen efter et traume.

5. Der kan være behov for samsynstræning, da synet kan være påvirket efter en hjernerystelse.

6. Snak om mestringsstrategier, sygdomsopfattelse og følelsesmæssige reaktioner kan bidrage til at nervesystemet beroliges og vaner evt. ændres.


7. Koordineret tværfaglig indsats er vigtig, hvis der både er fysioterapeut, synstræning og rådgivning mm. indeover.

Det er almindeligt at man i forbindelse med en hjernerystelse bliver påvirket fysisk (hovedpine, migræne, kvalme, træthed, nakkesmerter, sensitivitet overfor lyd/lys etc.), mentalt (koncentration, hukommelse, planlægning, motivation) og emotionelt (depression, angst, irritation, aggression mv.).

Annonce

Ingen stressende gøremål

Der skal fyldes noget kvalitetsmæssigt sundt brændstof på hjerne og krop efterfølgende - og hverdagen skal tilpasses, så den ikke er fyldt med stressende gøremål. En hjernerystet hjerne har i genoptræningsfasen mindre tolerance overfor at håndtere stress.

Det kan være svært som forældre at guide og hjælpe tilpas. Man kan også komme til at hjælpe for meget - det er en afvejning, man skal have talt om.

Punkter, hvor I umiddelbart kan hjælpe er ved at sørge for en sund kost, hjælp til at strukturere hverdagen, tilbyde en gåtur og skabe grin og latter.

Hjernerystelse er komplekst – og der er mange faktorer der spiller ind.

Jeg håber at I har fået lidt med jer fra ovenstående, ellers er I velkomne til at kontakte mig.

Venlig hilsen

Metteemilia Nørregaard


Annonce
Ugeavisen Svendborg

William gør en ekstra indsats for naturen: Derfor har han vundet årets biodiversitetspris

Annonce
Ugeavisen Svendborg

Tolerance og tålmodighed

Annonce
Ugeavisen Svendborg

Løb for et godt formål

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ugens kommentar: Erhvervsliv i højt gear

Ugeavisen Svendborg

16 folk-koncerter i udsigt

Ugeavisen Svendborg

Workshop om livsstil, sundhed og åndedræt

Ugeavisen Svendborg

Brevkassen: - Skal vores seks-årige datter have lommepenge?

Ugeavisen Svendborg

Rekordår for Home

Ugeavisen Svendborg

Kærlighed med noget på spil

Annonce