Annonce
Ugeavisen Svendborg

Brevkassen: - Mine tanker flyver og jeg er ikke tilstede i nuet

En mand efterlyser gode råd til, hvordan han bedre kan være tilstede i nuet. Modelfoto: Pixabay

Kære Christina

Jeg har svært ved at koncentrere mig. Mine tanker flyver afsted, og det er alt muligt, der rumsterer i mit hoved.

Det ene øjeblik siger jeg til mig selv, at jeg skal fokusere på en ting, men det næste øjeblik er mine tanker allerede et andet sted.

Annonce

Det er enormt frustrerende både for mig selv, men også for min kæreste, som påtaler overfor mig, at jeg ikke er nærværende.

Mine tanker går både i retning af fortidens hændelser, men også mod fremtiden, hvor der både er ting, jeg ser frem til og håber på, og ting, der bekymrer mig.

Jeg er ikke sygemeldt og føler mig egentlig ikke stresset, men jeg vil gerne lære at være mere tilstede i nuet, især når jeg er sammen med min kæreste, for jeg kan mærke på hende, at det går hende på, at jeg er fraværende og opslugt at mine tanker, og det fører ofte konflikter med sig.

Hvad kan jeg gøre for at blive mere fokuseret?

Hilsen U

Kære U

Tak for din mail.

Det er en gave at kunne være tilstede i nuet, og noget du kan træne, selvom du har svært ved det. Fordelene ved at træne at være i nuet er, at du får mulighed for at opfatte og nyde mere af det, der sker i dit liv.

I nuet kan du mærke og registrere, hvordan du selv og andre omkring dig har det, og de små ting, som giver dig glæde, gode oplevelser og mere energi får lov at fylde mere.

Her er nogle mindfulness-tips, som jeg håber vil hjælpe dig med at træne dit fokus, så du kan være mere tilstede i hverdagen – både når du er alene og når du er sammen med din kæreste:

1: Når du vågner om morgenen, og inden du står ud af sengen, læg mærke til din krops stilling i sengen og mærk den lune dyne. Ret opmærksomheden til dit åndedræt, tag gerne 5 vejrtrækninger med fuld opmærksomhed. Lad åndedrættet selv bestemme rytmen. Stræk dig godt og mærk hvordan der er i din krop, inden du står op.

2: Brug lydene omkring dig til at få kontakt med nuet, for eksempel når du hører en fugl der synger, et tog eller en bil der kører forbi, vinden, der suser. Lyt, vær nærværende og opmærksom.

3: Brug flere gange i løbet af dagen et par minutter på at være opmærksom på din vejrtrækning lige nu og her.

4: Når du spiser og drikker, så hold en kort pause og træk vejret. Brug sanserne og vær opmærksom på synet af maden, duften og smagen, hvordan det føles at tygge og synke maden.

5: Vær opmærksom på kroppen, når du går, sidder eller står. Brug et øjeblik på at registrere din stilling. Læg mærke til kontakten med jorden eller gulvet under dine fødder. Mærk luften mod ansigtet og på kroppen, når du går. Har du travlt med at nå frem til næste øjeblik? Prøv, selvom du har travlt, at være til stede i travlheden; hold øje med om du er på “overarbejde” og minder dig selv om alt det, der kan gå galt.

6. Vær opmærksom på de daglige gøremål, for eksempel når du børster tænder, reder hår, tager tøj og sko på. Vær bevidst nærværende under hver enkelt aktivitet. Det vil hjælpe dig med også at være nærværende, når du taler med din kæreste.

7: Se på din kæreste med et kærligt blik, både når du lytter og taler med hende. Øv dig i at lytte opmærksomt, vær åben og nysgerrig uden at planlægge, hvad du vil sige, mens du lytter. Spørg gerne uddybende ind til det, hun fortæller dig.

8: Inden du lægger dig til at sove, kan du bruge nogle minutter på at være opmærksom på åndedrættet. Tag gerne fem rolige ind- og udåndinger med fuld opmærksomhed.

Husk på, at ingen kan være 100% nærværende hele tiden. Det er naturligt, at tankerne vandrer og måske har du brug for refleksionstid, hvor du har kan forholde dig til din tanker og kan fordøje dine oplevelser. Vær ærlig overfor dig selv og din kæreste, hvis du har brug for lidt alenetid eller stilletid. Så kan du forhåbentlig vende tilbage og være mere nærværende bagefter.

Jeg håber, at disse råd vil hjælpe dig med at træne dit nærvær og fokus, så du kan være mere tilstede nu og her i dit liv.

Kærlig hilsen

Christina Flyger

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Ugens kommentar: Asiatiske kæledægger

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Julekoncerter med jubilerende kor

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Lady Gaga i ny film: Gucci-familiens storhed og fald

Ugeavisen Svendborg

Eamon O’Kane udforsker en verden ude af sync

Ugeavisen Svendborg

Spejdere efterlyser legekammerater

Ugeavisen Svendborg

Valg til Ældrerådet: Horstmann og Lolk løb med de fleste stemmer

Ugeavisen Svendborg

Støt en god sag: Julemærker i bycentret

Ugeavisen Svendborg

Når de yngste oplever dødsfald og sygdom hos mor og far: Sorggrupper til børn nærmer sig

Ugeavisen Svendborg

Nuaia gæster Giant Steps med jazz, pop og electronica

Ugeavisen Svendborg

Musikbibliotekets Lytteklub: Årets plader 2021

Ugeavisen Svendborg

Ingeborg vandt pris for respekt

Ugeavisen Svendborg

Særlig søndag i julens tegn

Ugeavisen Svendborg

Julefortælling på biblioteket: Legenden om juleroserne

Ugeavisen Svendborg

Anderledes kogebog støtter lokale kvinder

Ugeavisen Svendborg

Lys i mørket

Ugeavisen Svendborg

Show med Hjejle og Lindkvist: Vanvittige udklædninger, store følelser og gode grin

Ugeavisen Svendborg

Harske Hubbi og stærke tilbud i Stark

Ugeavisen Svendborg

Glade gymnaster: VM-medaljer er det største

Ugeavisen Svendborg

Jul i Christiansmøllen

Ugeavisen Svendborg

787.975 kroner til i 31 lokale projekter

Ugeavisen Svendborg

Skoleelever fra fire lande besøgte borgmesteren

Ugeavisen Svendborg

Gør en god gerning

Ugeavisen Svendborg

I 14 år ledte hun efter en forklaring: Nu har Simba endelig fundet sin Hansen

Annonce