Annonce
Ugeavisen Svendborg

Brevkassen: - Skal vores børn med til begravelse?

- I forhold til begravelsen vil jeg anbefale jer, at børnene får lov til at være med, fordi deres farfar er/har været så betydningsfuld for dem i deres liv. Børn har også brug for at sige ”farvel”, selvom de ikke forstår døden, som vi voksne gør, skriver familieterapeut Sophie Ellehuus

Kære Sophie

Min svigerfar er meget syg, og vi ved, at han snart skal dø.

Vi har to børn, en pige på fire år og en dreng på seks år, som har brugt mange timer sammen med deres farfar. De har været med ham i haven og på værkstedet, han har læst historier og spillet spil med dem i timevis. De er begge ofte med på besøg hos deres farfar.

Annonce

Den yngste stiller mange spørgsmål om liv og død.

Den ældste sidder ofte tæt på sin farfar, når vi er på besøg, uden at sige så meget.

Vi er ikke helt enige, om det vil være godt for børnene at komme med til begravelsen. Min mand tror, det vil være det rigtige, og jeg vil gerne beskytte dem for at være med en dag, hvor mange vil være kede af det.

Hvad vil du anbefale?

Med venlig hilsen

Per og Janne

Kære Per og Janne

Det glæder mig, at I har haft og har jeres børn med i processen omkring deres farfars sygdomsforløb og forestående død. Han har tydeligvis haft stor betydning for jeres to børn, som på hver deres måde prøver at forstå, hvad der sker omkring dem.

Fortsæt med at tage børnene med på besøg hos deres farfar, også når han bliver mere syg. De kan have eller få ekstra brug for jeres tryghed og sikre sig, at I har det godt og ikke er syge. Lad dem stille spørgsmål og giv dem konkrete svar og vær ærlige om, hvordan han har det.

Børn mærker når voksne ikke er ærlige og prøver i stedet for, at skabe deres egen virkelighed, som ofte er værre end den egentlige virkelighed. Jeres børn er forskellige og reagerer derfor også forskelligt, når de mærker, noget er forandret og ser de voksne være kede af det og mere bekymrede, end de plejer.

I forhold til begravelsen vil jeg anbefale jer, at børnene får lov til at være med, fordi deres farfar er/har været så betydningsfuld for dem i deres liv. Børn har også brug for at sige ”farvel”, selvom de ikke forstår døden, som vi voksne gør.

De har brug for at blive forberedt på, hvad der skal ske, hvem der kommer, og hvordan det vil foregå så præcist som muligt. Nogen børn kan have glæde af at se kirken på forhånd evt. høre orglet spille, hvis de ikke kender dets høje lyd.

Lad evt. børnene tegne en tegning, lave en perleplade eller andet, de plejer at lave til deres farfar, så de kan give det med på kisten. Aftal med præsten, hvad der kan lade sig gøre. Fortæl dem også, at der vil være voksne, som måske bliver kede af det.

Hvis I er nervøse for jeres egne reaktioner, så skal I vide at børn godt kan tåle at se deres forældre være kede af det. Det er vigtigt for børn at vide, I er mennesker, og at de ser I reagerer og bearbejder jeres følelser og kommer igennem svære omstændigheder, som det er at miste et menneske man elsker. Sørg for, at der er sammenhæng mellem de følelser, I har og det, I siger om dem, så ved jeres børn, at de kan regne med jer.

Jeg vil ønske jer alt det bedste - og håber I får sagt farvel på måder, I er glade for.

Kærlig hilsen

Sophie Ellehus

Familie og parterapeut


Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

25.000 kroner til forsamlingshus

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Valgkamp uden røde roser: Socialdemokrater uddeler blomsterfrø

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Mød nye veninder: Brunchklub for singlekvinder åbner i Svendborg

Ugeavisen Svendborg

Elever lærte at passe på lastbiler

Ugeavisen Svendborg

Naturvidenskabeligt foredrag: Pandemier i 200 år

Ugeavisen Svendborg

Imponerende jubilæum: 125 år med ure og briller i Svendborg

Ugeavisen Svendborg

Åbne døre på Tåsinge: Aktiv weekend med øens kunstnere

Ugeavisen Svendborg

Skumringstime: Fællessang med Povl Balslev

Ugeavisen Svendborg

Ahlefeldt og Arvingen: En fortælling af Esteher Rutzou

Ugeavisen Svendborg

Vor Frue Kirke: Fyraftenskoncert med Rasmus Krøyer

Ugeavisen Svendborg

Torben Wahlstrøm: Storyteller in concert

Ugeavisen Svendborg

Invitation til valgflæsk i Svendborg

Ugeavisen Svendborg

Har du en projektidé til 5700 Vest?

Ugeavisen Svendborg

Løver viser lokal kunst

Ugeavisen Svendborg

Ny bog: Lysten er en kvindes egen

Ugeavisen Svendborg

Take away-portalen Hungry opruster massivt i Svendborg med egen udbringning

Ugeavisen Svendborg

Nyd tonerne af landsstævnesangen over byen

Ugeavisen Svendborg

Konkurrence: Vind imponerende bog om Sydfyn

Ugeavisen Svendborg

Mere natur i vejsiderne er på vej

Ugeavisen Svendborg

Emil tager turen fra fjerne kyster til Åbyskov

Ugeavisen Svendborg

Nyt kreativt tilbud for unge på Frederiksøen

Ugeavisen Svendborg

Unge inviteres til komik og politik

Ugeavisen Svendborg

Regionskandidater til vælgermøde

Annonce