Annonce
Ugeavisen Svendborg

Brevkassen: - Vores dreng vil ikke i skole, hvad gør vi?

Et forældrepar efterlyser gode råd, fordi deres dreng ikke vil i skole efter nedlukningen. Modelfoto: Colourbox

Hej Metteemilia

Vi har en dreng, der går i 4. klasse. Med udsigten til, at skolerne åbner op for de yngste årgange, er han desværre brudt helt sammen og siger, at han ikke vil i skole.

Vores dreng klarer sig normalt fint i skolen og har kammerater, han leger med. Han har to ældre søskende, der aldrig har haft problemer.

Han er imidlertid en stille og lidt genert dreng. Han har altid været lidt tilbageholdende og bliver nemt skræmt af høje lyde og voldsomme lege.

Han har tidligere i perioder sagt, at han ikke ville i skole, men denne gang er det lidt  voldsommere efter den lange coronanedlukning.

Har du nogle forslag til, hvad vi skal gøre?

Med venlig hilsen

De bekymrede forældre

Kære forældre

I står ikke alene med denne problematik. Når børn siger fra i forhold til det at skulle i skole, er det ofte bare barnets løsning på et problem. Som voksne er det vores opgave sammen med skolen at finde ud af, hvor problemet bor.

I fortæller, at jeres dreng ikke bryder sig om høje lyde og voldsomme lege - her kunne det være en fordel at kende hans sansesystem mere indgående. Er han for eksempel også selektiv med mad, er der tøj, der driller etc. Har han brug for forudsigelighed - og er han måske en dreng, der ofte spørger: ”Hvad skal vi nu?”.

Som detektiver skal I sammen med ham finde ud af, hvad der gør, at han hellere vil være hjemme?

Hvis I ikke tidligere har talt med skolen om det, skal I gøre det nu. Find ud af sammen med skolen, hvilke handlemuligheder der er.

Hvad må han/hvad kan han gøre i de situationer, der er svære?

Er der en tryghedsperson, han kan sige hej til om morgenen?

Hvilken kultur er der i klassen?

Kan det være overgange/skift,  der er svære?

Er der en fast struktur (tryghed)/forberedelse på klassen?

Hvad laver han i frikvarterne?

Har de legeaftaler inden frikvarteret?

Corona gør det svært i forhold til skiftende legegrupper lige nu. Men corona har også den fordel, at der netop laves mindre grupper med mere struktur.


Som detektiver skal I sammen med ham finde ud af, hvad der gør, at han hellere vil være hjemme?

Fra brevkassen


Se med ham, tag hans perspektiv, så han føler sig tryg i at I hjælper ham med at få en god skoledag. Og husk at det ikke er jeres søn der er problemet . "det er problemet, som er problemet” (Michael White).

Jeg håber I får taget hånd om problemet.

Med venlig hilsen

Metteemiia Nørregaard

Fysioterapeut

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Genåbning fejret med kage

Annonce