Annonce
Ugeavisen Svendborg

Coach hjælper studerende med pres og stress

Anne Lind, coach og terapeut, har i 15 år arbejdet med unge mennesker. Arkivfoto: Michael Thorbjørnsen
Anne Lind, lokal coach og terapeut, står klar med støtte til unge på både de videregående uddannelser og ungdomsuddannelserne.
Annonce

Svendborg: Om lidt starter de videregående - og ungdomsuddannelserne op, og presset vil igen stige for de flere af unge. Ungdomsforsker og leder af Center for Ungdomsstudier, Søren Østergård, har tidligere udtalt, at "unges trivsel er under massivt pres – de er stadig mere kropsutilfredse, går til psykolog, sover mindre, spiser mere, medicinerer mere og er mere stressede".

- Mange unge og deres forældre vil sikkert nikke genkendende til ovenstående, og vores samfund dikterer på mange måder nogle idealer om, at vejen til det lykkelige liv er at være perfekt, fortæller Anne Lind, coach og terapeut i tiltaget UperfektPerfekt med klinik i Vestergade 2a i Svendborg.

- De unge får hele tiden af vide, at de skal gøre sig umage og være den bedste udgave af dem selv. Så de halser rundt for at være den perfekte datter/søn, den bedste kammerat, den sjoveste til festen, få perfekte karakterer og skulpturerer kroppen til perfektion. Derfor laver de to-do-lister, har tankemylder, hjertebanken, problemer med at sove. Aldrig når de i mål, fordi at være perfekt, er at være perfekt i alle domæner, og hvis ikke, er det bare ikke godt nok, siger Anne Lind i en pressemeddelelse.

Annonce

Negative tanker

I de 15 år, Anne Lind har undervist, coachet og arbejdet med unge, har hun lært tre afgørende ting:

1: Det er en meget sort/hvid verden, de unge lever i, enten er du på vinderholdet eller også er du en taber.

2: De unge unge skælder sig selv ud, hver gang de er alene med deres egne tanker.

3: De sammenligner sig med andre og føler sig utilstrækkelige, når de ikke føler sig perfekte.

- Alle de negative tanker og skæld ud er ødelæggende for et positivt liv. Derfor har jeg støvsuget forskningen omhandlende trivsel og udarbejdet UperfektPerfekt.

- Dette forløb handler om at indse, at der er stor forskel på ville være perfekt til at have det perfekt. Jeg lærer de unge at vende perspektivet på svære situationer, at forstå hvorfor de tænker som de gør med henblik på at ændre de negative tanker til hensigtsmæssige tanker.

- Det handler altså om at mindske utilstrækkelighedsfølelsen og give dem redskaberne til et liv med selvværd, indre ro og glæde, påpeger hun.

Annonce

Ondt i selvværdet

Anne Lind mener altså, at for mange unge har ondt i selvværdet, føler sig utilstrækkelige og er kede af det.

- Desværre viser forskningen, at de unge stiltiende vender deres manglende livslyst indad og bebrejder dem selv, hvilket kun gør ondt værre.


De unge får hele tiden af vide, at de skal gøre sig umage og være den bedste udgave af dem selv. Så de halser rundt for at være den perfekte datter/søn, den bedste kammerat, den sjoveste til festen, få perfekte karakterer og skulpturerer kroppen til perfektion.

Anne Lind


- Jeg lærer dem teknikker til at begå sig i det præstationssamfund, som de er vokset op i og er en del af, fortæller Anne Lind, der arbejder med udgangspunkt i den kognitive psykologi, og indarbejder øvelser fra den positive psykologi i sit arbejde med de unge.

- Alt dette med henblik på at ændre den unges strategier i modgang og for at hæve den unges lykkeniveau, forklarer hun.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ny bykunst i gaderne

Annonce