Annonce
Ugeavisen Svendborg

Corona bremser hestevognskørsel og julestue: Fæld selv dit juletræ hos Jullegård

Henning Hansen og børnebørnene Sophus og Sigrid står klar til at lange juletræer over disken på Jullegård i weekenderne frem mod juleaften. Privatfoto
Annonce

Julen er som bekendt en traditionsrig tid med blandt andet julebag og gaveræs. Men gaverne skal også gerne ind under et træ til juleaften, og traditionen med selv at tage ud, finde den flotteste gran, fælde det selv og tage det med hjem, bliver også mulig igen i år. For selv om corona har aflyst en lang række ting, så er der én ting, der er nogenlunde, som det plejer:

- Folk skal jo have et juletræ, og måske endda endnu mere i år, så der kan julehygges, lyder det fra Henning Hansen, der i 25 år har solgt juletræer fra Jullegård uden for Svendborg.

På juletræsplantagen har der siden 1995 været såkaldt fæld-selv-juletræssalg krydret med hestevognskørsel og julestue. Men på grund af coronasituationen er hestevognskørslen og julestuen aflyst. Og det ærgrer Henning Hansen.

- Vi har jo familier, der er kommet her gennem alle årene, og det er jo dejligt at se især børnene blive så glade. Men vi skal nok få julehygget med god afstand og håndsprit, siger Henning Hansen.

Til juletræsfældningen har Jullegård save klar, og der er åbent alle lørdage og søndage frem mod jul fra klokken 10 til 15.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Annonce