Annonce
Ugeavisen Svendborg

Corona førte til både-boom og flere hundeejere

På salg af hundeforsikringer oplevede forsikringsselskabet If i 2020 en stigning på over 40 procent sammenlignet med året før - og også Dansk Kennelklub melder om markant øget interesse og efterspørgsel på hundehvalpe. Pr-foto
Tal fra forsikringsselskabet If og Dansk Kennel Klub giver tydelig pejling af, hvad der fik plads i danskernes hjerter, da pandemien forhindrede os i at rejse og gav os alle mere hjemmetid.

Svendborg: Hundehvalpe, både, campingvogne og sommerhuse fik i stor stil plads i danskernes hjerter i 2020. Nye tal fra forsikringsselskabet If viser, at danskerne har prioriteret deres passioner og hobbyer under coronatiden.

- Der har været en solid stigning i antallet af forsikringer på de såkaldte passion-produkter, fortæller kommunikationschef Birgitte Ringbæk fra forsikringsselskabet If.

Ubenyttede ferieopsparinger og udbetaling af indefrosne feriepenge er således i stor stil spenderet på aktive fritidsinteresser, hobbyer og på investeringer, familien har glæde af mange år frem.

Annonce

Hundehvalpe hitter

Tallene viser altså, at vi danskere har prioriteret egne og familiens interesser.

- Der er for eksempel mange, der har erhvervet nye firbenede familiemedlemmer i 2020. Formentlig tilskyndet af en forventning om mere hjemmetid fremover og en genfundet glæde over gåture i naturen, siger Birgitte Ringbæk i en pressemeddelelse.

Alene på salg af hundeforsikringer oplevede If i 2020 en stigning på over 40 procent sammenlignet med året før - og også Dansk Kennelklub melder om markant øget interesse og efterspørgsel på hundehvalpe. Dansk Kennel Klub oplyser, at de i august og september noterede 26 procent flere registreringer af hunde, sammenlignet med samme periode året før.

- Under corona-krisen har vi kunne mærke, at interessen for hunde har været på sit højeste i lang tid. Alligevel har vi ikke oplevet nogen impulskøb, måske netop fordi efterspørgslen er stor, og man ofte må vente nogle måneder på at få hvalpen hjem.

- Vi er positivt overrasket over, hvor gode danskerne har været til at sætte sig ind i, hvilken type hund og race, som passer til dem, og hvad det kræver at få en hund, siger Lise Lotte Christensen, der er adfærdskonsulent hos Dansk Kennel Klub.


Ubenyttede ferieopsparinger og udbetaling af indefrosne feriepenge er i stor stil spenderet på aktive fritidsinteresser, hobbyer og på investeringer, familien har glæde af mange år frem.

Fra artiklen


Dansk Kennel Klub informationside for hundeejere, købhund.dk, melder, at forespørgsler er firedoblet siden corona brød ud i Danmark, og foreningen har noteret 26 procent flere registreringer af hunde i august og september 2020 sammenlignet med samme periode sidste år.

Efterspørgslen har desuden været så stor, at landets hundeopdrættere har været nødsaget til at oprette ventelister.

Annonce

Boom i salg af både og sommerhuse

Også på salg af bådforsikringer har If oplevet en markant stigning i Danmark. Faktisk i sådan en grad, at væksten af bådforsikringer i det danske ben af If-koncernen overstiger væksten i den svenske del af If.

Mere tid og sparede udgifter til ferie i udlandet har medført et større salg af både i Danmark. Pr-foto


- Det er bemærkelsesværdigt, fordi svenskerne med deres mange søer og skærgårde er en stor sejlernation. Mange danskere har investeret i deres første båd, andre har opgraderet til en større, siger Birgitte Ringbæk.

If melder også en god bid af forsikringer af de cirka 15.000 sommerhuse, der skiftede ejere i løbet af 2020, og tendensen fortsætter i følge Preben Merrild Angelo, administrerende direktør i Real Mæglerne.

- Sommerhusene flås ned af hylderne, og vi kan næsten ikke få nok på lager, inden der er udsolgt igen. Køberne er hurtige på aftrækkeren. Betænkningstiden er ikke ret lang derude, og det skyldes jo nok, at de er klar over, at hvis de ikke slår til nu og her, er der andre, der gør det, siger han.

Preben Merrild Angelo peger på Covid 19-pandemien, gode lånevilkår og klimahensyn som afgørende for, at sommerhusmarkedet er og har været rødglødende.

- I det korte perspektiv har corona fået os til at søge frirum. I det lange perspektiv er det hensyn til klimaet og investering i familielivet med økonomisk fornuft, der har sat skub i et marked, der ellers i mange år har været meget afdæmpet, siger Preben Merrild Angelo.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Tidsrejsende tour de force: På en enkelt dag viser Svendborg Museum gymnasieelever vej gennem 800 års lokalhistorie

Annonce