Annonce
Ugeavisen Svendborg

Damefodbolden vinder frem i Hesselager

Flere kvinder er begyndt af spille fodbold i Hesselager. Arkivfoto: Michael Drost-Hansen
Hesselager Fodbold har fået 19.000 kroner fra OK - pengene er blandt andet blevet brugt til damefodbolden.
Annonce

Hesselager: Hesselager Fodbold har netop modtaget 19.000 kroner i støtte fra OK, og det er faktisk 5000 kroner mere end først beregnet.

-  Der skulle have stået godt 14.000 kr. på sponsorchecken til klubben. Men OK har denne gang valgt at lægge 30 procent ekstra oveni, så Hesselager Fodbold får ekstra økonomisk hjælp til at klare sig igennem denne udfordrende tid, fortæller salgsdirektør i OK, Anders Knudsen, i en pressemeddelelse.

I den lokale fodboldklub glæder man sig over donationen:

- Vi har mærket trykket af corona, især på vore unge medlemmer, siger kasserer Christian Dirksen fra Hesselager Fodbold, og han forklarer:

- Flertallet af vore medlemmer er dog stadig børn og unge spillere. Vi kan glæde os over tilgang af flere piger og seniordamer. Vi har som noget forholdsvis nyt satset på damefodbold og har fået 15 medlemmer, så vi har brugt lidt sponsorpenge til træner og diverse træningsudstyr.

- Vi forsøger også at skabe sociale relationer både på dameholdet, men også på tværs af de øvrige seniorhold. Det betyder i praksis, at vi nogle gange blander spillere og hold, så de spiller kampe til træningen med både damer, herrer og spillerne fra vores "Hovsa-hold" (spillere +50).

- Vi forsøger at skabe fælles arrangementer også udenfor banen med fællesspisning og hygge, men det er jo lidt svært lige for tiden. Vi plejer at mødes sidst i oktober, men nu må vi se, om vi kan det i år, men lige så snart restriktionerne tillader det, så laver vi fælles arrangementer. Så de 30 procent vi fik ekstra fra OK tæller ekstra meget i vores kasse, så vi er meget glade for aftalen, fortæller Christian Dirksen i pressemeddelelsen.

Annonce

Benzinpenge til 1800 klubber

Pengene har OK’s kunder sparet op til klubben ved at tanke på deres OK Benzinkort. Når man vælger at knytte sit benzinkort til sponsoraftalen, støtter man gratis med et øre beløb for hver liter brændstof, der tankes på kortet. Det koster med andre ord ikke kunden ekstra at tanke, da det er OK, der udbetaler pengene.


Vi har som noget forholdsvis nyt satset på damefodbold og har fået 15 medlemmer, så vi har brugt lidt sponsorpenge til træner og diverse træningsudstyr.

Christian Dirksen, Hesselager Fodbold


Hesselager Fodbold er én af 1800 klubber og foreninger, der kommer til at nyde godt af ekstra støtte fra OK. Det danske energiselskab vil frem til og med maj 2021 øge sponsorstøtten med 30 procent til alle eksisterende foreninger med en benzinkortaftale, så de får ekstra hjælp til at klare sig igennem coronakrisen.

- Vi ved, at denne tid er speciel vanskelig for alle klubber og foreninger, hvor mange har været tvunget til at sætte deres aktiviteter på pause. Derfor øger vi nu støtten til vores loyale og trofaste sponsormodtagere med 30 procent, så både voksne, børn og unge fortsat vil have mulighed for at dyrke idræt og foreningslivet, der hvor de bor, siger Anders Knudsen.

Med et OK-benzinkort eller OK-appen vælger du selv, hvilken forening du vil støtte, hver gang du tanker – uden det koster ekstra.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Hjælp til følsomme fødder

Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Pengegave til maritimt museum

Ugeavisen Svendborg

Vintagemode fra aflyst modeshow

Annonce