Annonce
Ugeavisen Svendborg

"Delle" hyldes i ny sang

Der er nu skrevet en sang om og til "Delle", som får urpremiere ved en koncert med dyr i Drift på torvet den 29. juli. Billedet er taget af dykker og fotojournalist Nanna Kreutzmann.
Annonce

Svendborg: Det lokale børnemusikband, Dyr i Drift,  giver koncert på torvet i Svendborg d. 29. juli kl. 15.

- Vi glæder os til at komme ud at spille igen efter en ufrivillig coronapause, og vi spiller udvalgte numre fra vores fem udgivelser. Endvidere har vi helt særligt til anledningen komponeret en hyldestsang til vores nye kæledægge i Svendborgsund, delfinen "Delle", fortæller musiker Jonas Hellerstedt fra bandet.

Her er sangen

Her er den sang, som Dyr i Drift har skrvet til Delle (ændringer kan forekomme, da bandet stadig øver på sangen).

1. vers:

Delfinen Delle

har fundet et helle

svømmer rundt i Svendborgsund

den er legelysten, svømmer tæt på kysten

uden at gå på grund.

2. vers:

I hovedet har du en biosonar

sender kliklyde ud efter svar

og du venter på lyden

som kommer tilbage

du er en mester i at jage

Omkvæd:

Klik et, klik to, klik tre, klik fir

Klik alle højt både drenge og pir'

vi kalder Delle for en Delfin,

men faktisk er du et øresvin

prøve at sig det uden at grin

et svin med øre - øresvin

3. vers:

Du samler folket, på Svendborgs kaj

vi elsker at finde dig

Du springer, dykker, viser finnen frem

Du føles næsten tam

4. vers:

Kom i oktober blev byens varetegn,

Med en flot plakat med på vejen

Total fem syv nul nul (5700)

med din egen profil,

Du har socialmedia stil

Rap:

Når Delle ikk’ leger eller tar sig slapper

jager han fisk, blæksprutter og krabber

den blågrå torpedo den stryger afsted

med den store skrue for at følge med

Koncerten er arrangeret af Café Svend og Svendborg kommune, og i dagens anledning spiller cafeens medejer og bandets gode ven, Anders Haaber, med, da Dyr i Drifts faste keyboard-mand, Søren Lomholt, er på ferie.

Dyr i Drift kan opleves i en koncert på torvet den 29. juli. Pr-foto

- Så kom gerne op og hør urpremieren på den nye sang, og bevæg dig og syng med til en klassisk Dyr i Drift-familiekoncert for store og små, såvel som unge og grå, siger Jonas Hellerstedt i en pressemeddelelse.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Gudstjenester

Annonce
Forsiden netop nu
Annonce