Annonce
Ugeavisen Svendborg

Den alternative Svend: ...Og prisen går til?

Svendprisen blev uddelt onsdag aften i sidste uge på torvet i Svendborg med Martin Brygmann som konferencier. Foto: Katrine Becher Damkjær

Kulminationen på Svend21, årets filmfest i Svendborg, var naturligvis prisfesten, som sidste onsdag fandt sted på torvet i Svendborg. Aftenen blev en fem-stjernet triumf for både vores by og arrangørerne, for efter rulleteksterne var der lutter lovord til gennemførslen.

De tilskuere, jeg talte med efterfølgende, var alle enige om, at det havde været en mindeværdig og dejlig aften, så jeg har på baggrund af dette valgt at uddele en række alternative priser til de, der bag scenen, har arbejdet hårdt for at få hele Svend21 til at fungere uden for mange fraklip.

Bedste originale manuskript: Prisen i denne kategori skal deles mellem flere, for vinderne er de personer og organisationer, som i starten af 00'erne besluttede, at filmbranchens årlige træf skulle foregår i Svendborg - og siden 2005 med en prisfest, hvor publikum stemmer film, tv-serier og skuespiller til tops i diverse kategorier.

Annonce

De første år var der tale om en noget lukket fest på Svendborg Teater, men heldigvis gik man væk fra det koncept for i stedet at invitere hele byen med til prisfesten på torvet.

Prisen går derfor til Svendborg Kommune, FAFID (Foreningen af Filmudlejere i Danmark), Producentforeningen og FilmFyn for at tro på ideen og hele tiden udvikle Svend med nye tiltag, for eksempel med talks, filmvisninger under åben himmel, sail in-movie, børnedag og meget andet.

Bedste instruktion: Det kræver en mesterinstruktørs overblik at tilrettelægge og sørge for en ugelang filmfest og ikke mindst en stor prisfest med en del logistik. Svendborg Event med eventchef Anja Mia Haas står med det store overblik i travle dage og har igen præsteret at klippe en flot fest sammen.

Bedste hovedrolle: Jamen, her kan prisen jo kun gå til alle de mennesker, der stod foran scenen og sørgede for en fantastisk stemning til prisfesten: Publikum. Uden de mange fremmødte svendborgensere kunne det hurtigt blive en lunken fest, men de i hundredvis af tilskuere sørgede for god stemning - og ja, de mest entusiastiske mødte frem et timer før start for at sikre sig en plads helt oppe ved scenekanten.

Bedste hovedrolle: En filmfest i en by uden en stor og moderne biograf? Nej, den dur ikke. Scala har gennem alle årene haft en stor hovedrolle under filmdagene, og de gode folk i biografen under ledelse af søskendeparret Louise og Søren Dyre spiller flot med, så branchefolk og publikum ikke blot har et sted til deres møder, men også huser flere gallapremierer.

Flere danske medier var taget til Svendborg for at dække Svendfesten. Her er det Flora Ofelia Hofmann Lindahl, nomineret for Årets Håb, der interviewes. Foto: Katrine Becher Damkjær

Bedste birolle: Det var ganske enkelt fantastisk at opleve den eksponering og uvurderlig omtale, Svendborg fik på dagen for prisfesten. DR-TV sendte live flere gange, også med indslag i TV-Avisen, ditto med TV2, også med indslag i Nyhederne, TV Fyn var på plads, Ekstra Bladet og BT havde sendt reportere og fotografer til Sydfyn, ligesom vores egen FAA Live sendte direkte.

En statuette skal derfor gå til det københavnske PR-bureau Have A/S, som i den grad lykkedes at skaffe omtale af Svendborg og Svend21. Om det skyldes, at en af bureauets nye ansatte Camilla Sofie Torsten Sørensen, opvokset på Thurø, lagde ekstra meget arbejde i denne opgave, vides ikke, men prisen går i hvert fald til hele bureauet for indsatsen.

Bedste birolle: At få succes med en stor udendørs event den 1. september kræver selvfølgelig lidt held. Derfor går denne pris til Fru Fortuna, i den romerske mytologi personificeringen af held. Hun sørgede for en lun og solrig sensommeraften, og at de fleste coronarestriktioner også denne dag blev fjernet, hjalp kun med til, at folk strømmede til torvet for at overvære prisfesten.

Bedste scenografi: Her går prisen til de gamle byplanlæggere, for i tidernes morgen at skabe vores centrale torv, som med Vor Frue kirke som medspiller udgør en smuk ramme for prisfesten - og den røde løber, som var lagt på trappen op til kirken.

Som TV2's kulturreporter Ole Kolster konstaterede på direkte tv: Denne røde løber er en af de smukkeste, jeg indtil nu har set.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Helt elektrisk dag: SEF-direktør håber, folk får lyst til at få en varmepumpe eller elbil

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Match-making mellem ledige seniorer og virksomheder

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ny forretning i Gerritsgade: June UND Mads åbner butik med livsstil

Ugeavisen Svendborg

Kulturelt Samråd opløser sig selv: - Der er ikke længere brug for et fælles organ til at tale kulturens sag

Ugeavisen Svendborg

Nikolaj spildte seks skoleår

Ugeavisen Svendborg

AOF står klar med hjælp til ord- og talblinde

Ugeavisen Svendborg

Foredrag om Kina i fortiden, nutiden og fremtiden

Ugeavisen Svendborg

Anmelderrost forfatter gæster Thurø

Ugeavisen Svendborg

Musikbibliotekets Lytteklub: Punkere og protestsangere

Ugeavisen Svendborg

Mød de sydfynske klimafamilier

Ugeavisen Svendborg

Stor festival til Svendborg: 50 fortællere klar til at fortælle

Ugeavisen Svendborg

Alligator Gumbo spiller på Harders

Ugeavisen Svendborg

Nye behandlere til Tåsinge

Ugeavisen Svendborg

Vind billetter til koncert med ABBA-musik

Ugeavisen Svendborg

Kan du hjælpe?: Søfartsmuseum søger gamle billeder af kongeskibet Dannebrog

Ugeavisen Svendborg

Nu begynder de maritime foredrag i Svendborg: Overlæge kickstarter sæsonen

Ugeavisen Svendborg

Kom til dyrenes dag i Maxi Zoo

Ugeavisen Svendborg

De vandt billetter til koncert med Ginne Marker

Ugeavisen Svendborg

Se film om og fra det gamle Svendborg

Ugeavisen Svendborg

Gigtforeningen inviterer på gåtur: Tag en travefælle under armen

Ugeavisen Svendborg

Brandes illustrerer Lagerlöf

Ugeavisen Svendborg

Søndagsblues med Perry Stenbäck og Uffe Steen

Ugeavisen Svendborg

- The name is Bond, James Bond

Annonce