Annonce
Ugeavisen Svendborg

Den faste sejlads med Helge genoptages i juni

Foruden de almindelige ture er der planlagt tre historiske sejladser med M/S Helge. PR-foto
Annonce

Svendborg: M/S Helge er klar til at sejle ud på Svendborgsund og indleder dermed sin sæson nr. 96 fra 8. juni i forbindelse med genåbningsfase 3 - forudsat myndighederne giver grønt lys i forhold til smittespredningen.

M/S Helge sejler på sin sædvanlige rute med afgang fra Svendborg kl. 10 12.30, 14.40 og også kl. 16.40 i juli. Turen går ud til Vindebyøre, Christiansminde, Troense, Grasten, Valdemars Slot og retur igen ad samme rute. Det er muligt at stige af og på undervejs.

Passagertallet er nedsat væsentligt, og der er håndsprit til rådighed. For at mindske kontakten mellem besætning og passagerer opfordrer man gæsterne til at køber billetter på forhånd på færgens hjemmeside.

Torsdag 11. juni kl. 19-21 er Svendborg Museum guide på en sejltur gennem 14.000 års historie. Museumschef Esben Hedegaard og arkæolog ph.d. Per O. Thomsen fortæller - men der sættes kun 30 billetter til salg. Det er tilladt at medbringe mad og drikkevarer – ellers kan der købes øl og sodavand ombord.

Der arrangeres yderligere to ture i serien "På sejltur i historien" 20. august og 10. september. /exp

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ny bykunst i gaderne

Annonce