Annonce
Ugeavisen Svendborg

Denise brænder for Matas og kundekontakten

Denise Melchiorsen hoder fagrøve i Matas.butikken i Gerritsgade i uge 36. Privatfoto
Denise Melchiorsen, som er 27 år gammel og voksenelev i Matas, brænder for sit job. Og i uge 36 holder hun fagprøve i butikken i Gerritsgade. Det sker med et mærke, som hun ligeledes brænder meget for.
Annonce

Svendborg: Til daglig bor hun i Odense, men pendler til Svendborg. Det er ingen sag for 27-årige Denise Melchiorsen, som holder meget af sit job som elev i Matas-butikken i Gerritsgade 17 i Svendborg.

- Jeg brænder virkelig for Matas. Det er en spændende uddannelse. Man lærer om alt, lige fra makeupbrands, helse, dufte og til hudpleje, og så elsker jeg kundekontakten, det er det bedste, fortæller Denise Melchiorsen.

Hun har været elev hos Matas siden den 1. december 2017 og afslutter sin uddannelse sidst i år 2019.

- Mit indblik i hudplejerodukter er i min elevtid vokset rigtig meget, og jeg synes, det er så fascinerende at se, hvad gode hudplejeprodukter og ingredienser kan gøre for ens hud, fortæller Denise.

Et produkt, som tiltaler Denise Melchiorsen meget, er hudplejemærket Ren, som Matas fik ind i butikken i marts 2018, og som man kan sige gik "rent" ind hos Denise.

- Jeg faldt for det med det samme, da produkterne er uden tilsat parfume og er rent plante- og mineralbaserede. Det synes jeg er dejligt, og det er der også flere og flere kunder, der går efter, fortæller hun.

Annonce

Sansebar og konkurrencer

Denise Melchiorsen fortæller videre, at Rens produkter kan bruges af alle og alle aldre. Der er forskellige serier i mærket, som henvender sig til vidt forskellige behov - også til den sensitive hud For eksempel virker nogle opstrammende, mens sandre giver glød og udstråling.

Denise Melchiorsen vil sammen med sine kolleger står klar i uge 36 og byde på forskellige aktiviteter. Blandt andet vil der være to dage, hvor der kommer en konsulent fra Ren og laver hudscanninger.

- Der bliver også en sansebar, hvor kunderne kan prøve, føle og mærke de mange forskellige produkter, og der vil være konkurrencer, hvor man kan vinde lækre produkter fra mærket, siger hun.

Denise Melchiorsen opfordrer alle interesserede til at komme forbi Matas i Gerritsgade og tage en flyer med, som hun har lavet i forbindelse med fagprøven, og som beskriver, hvad der sker i ugens løb.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Morgenyoga på Bølgen

Annonce