Annonce
Ugeavisen Svendborg

Duo spiller den glemte musik i Sct. Nicolai Kirke

Karina Agerbo og Ole Worm er klar med musik, som blandt andet er skrevet af Gordon Jacobs, Lennox Berkeley og Herbert Murrill. PR-foto
Annonce

Svendborg: Duoen Karina Agerbo og Ole Worm har gravet i gemmerne og fundet musik frem, som er godt på vej til at gå i glemmebogen. De fremfører "den glemte musik" ved lørdagskoncerten i Sct. Nicolai Kirke 7. september kl. 11.30. Der er tale om musikalske perler fra midten det 20. århundrede, der alle blev uropført i Wigmore Hall i London.

Igennem en periode på 50 år bestilte og uropførte blokfløjteentusiasten Carl Dolmetsch en række værker for det genopdagede instrument blokfløjte i samspil med klaver. For ja: Blokfløjten havde været uddød i godt hundrede år indtil starten af 1900-tallet.

Her i det 21. århundrede genoptages nogle af værkerne af Ole Worm, klaver og Karina Agerbo, blokfløjte.

Pianist Ole Worm er uddannet på det Kgl. danske Musikkonservatorium og arbejder som underviser, akkompagnatør, klaversolist og korleder. Karina Agerbo er uddannet fra Det Fynske Musikkonservatorium, spiller i ensemblerne Sirena og Gióia og er organist i Klostermarkskirken i Ringsted.

Der er fri entré.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Morgenyoga på Bølgen

Annonce