Annonce
Ugeavisen Svendborg

Efter skilsmisse: Min eks-mand og jeg er ikke enig om ret meget

Et forældrepar kan efter skilsmissen ikke blive enige om betingelserne for samvær med datteren. Nu frygter moderen, at sagen ender i Familieretten. Modelfoto

Hej Ragnhild

Vi er forældre til en datter på otte år og blev skilt for et halvt år siden. Min eks-mand og jeg er ikke enige om ret meget, og der er noget, jeg ikke helt forstår: Kan det virkelig passe, at hvis vi ikke kan blive enige om betingelserne i Familieretshuset i forhold til for eksempel bopæl og samvær, så bliver sagen bare afgjort i Familieretten?

Hvis det er korrekt, hvad kan jeg som mor så gøre, hvis ikke jeg ønsker det samvær, som min eks-mand vil have. Han vil have en 7/7 ordning, hvilket ligger meget langt fra, hvad jeg synes vores barns behov er.

Vi har været til et enkelt møde i Familieretshuset for en måned siden. Jeg bliver så bange og utryg, da konflikten mellem os vokser på grund af vores individuelle ønsker for forældreskabet.

Barnets far bor i en midlertidig bolig i en anden by med sin nye kæreste. Han er en omsorgsfuld far, men vores barn er et følsomt barn, som har brug for stabilitet og faste rutiner for at være i harmoni.

Indtil nu har hun været hos sin far hver anden lørdag, og det har fungeret godt for alle. Hvad kan jeg dog stille op?

Hilsen mor

Kære mor

Tak for dit spørgsmål. Jeg læser det som en kompleks situation, I alle er i lige nu.

Det handler jo først og fremmest om, at jeres datter skal have de bedste forudsætninger for at kunne trives. I hendes verden er der sket store forandringer på relativt kort tid. Hun har indtil for seks måneder siden haft begge sine forældre i sin dagligdag. Det afgørende for hende er, at hun støttes i den normalitet og struktur, der har været før skilsmissen: At hun har de samme gode kammerater, skole, fritidsaktiviteter mm. Altså, at hun fornemmer, at der er en stabilitet, genkendelighed og en ro, da det giver tryghed.

Jeg læser mellem linjerne, at det også er det, du vurderer, er bedst for jeres datter. Da hun jo har hverdagene hos dig, har hun jo mulighed for at fortsætte i de rammer.

Annonce

Børn fornemmer konflikter

Et andet følelsesmæssigt aspekt ind i en sådan situation er, at børn jo også registrerer og fornemmer konflikt og samarbejdsvanskeligheder mellem forældre. Her er det hensynet til barnet, der også bør komme i første række i forhold til at beskytte hende bedst muligt imod en mulig loyalitetskonflikt.

Her er der dog også mange andre faktorer på spil. I Familieretshuset vejledes der ud fra, at børn jo har ret til både deres mor og far, og at det er begge forældres ansvar at samarbejde.

Du nævner ikke noget om, hvad der konkret kom ud af jeres møde i Familieretshuset, men jeg antager, at når det er en samværssag, og I ikke kan blive enige om samværsformen, at den derfor sendes videre i Familieretten.

Der er lidt forskellige procedurer, og nogle gange forsøges der også med børnesagkyndig rådgivning og konfliktmægling for at se, om sagen kan løses ved enighed og frivillig aftale om samværsordning i Familieretshuset.

Inden sagen oversendes til Familieretten vil jeres datter også blive inddraget, og måske hun allerede er blevet det i form af en børnesamtale i Familieretshuset- det er led i det, der kaldes en familieretlig udredningssag.

Der er fordele ved, at børnesamtalen foregår i Familieretshuset, da barnet må have en bisidder med. Hvis barnet kun får børnesamtalen i Familieretten, er det ikke tilladt at have en bisidder med. Dette er et faktum, som jeg personligt og professionelt stiller mig meget kritisk overfor.

Annonce

Tal med fagfolk

Vi er som forældre forskellige og ser vores egne børns behov forskelligt. Nogle gange bliver de forskellige værdisæt årsag til skilsmisse eller brud og kan desværre fortsat blive udfordret efter en skilsmisse, når det netop er, at mor og far kan have forskellige opfattelser af barnets behov.

Inden det færdige materiale fra Familieretshuset (familieretlig udredning) er færdigt, vil det også indebære, at de indhenter oplysninger fra relevante myndigheder: skole, kommune mm. I nogle tilfælde igangsættes der også en børnesagkyndig undersøgelse. Når Familieretshuset har udredt sagen vil de samle al materiale og videresende sagen til retten (Familieretten- særlig afd. i byretten)

Det kan være svært at navigere i, og det kan være klogt at rådføre sig med fagfolk på området, således at man er bedst muligt forberedt. Jeg vil også anbefale dig, at finde en kompetent advokat.


Jeg kan sagtens forstå dig i, at du bliver bange og utryg. For når I som forældre er så langt fra hinanden i forhold til holdningen til samvær, vil det blive retten, der vil afgøre det. Her oplever jeg mange gange, at det herved jo så bliver, hvad der er retspolitisk bestemt, en ligelig fordeling mellem forældre.

Fra Brevkassen


Faktisk kan noget så simpelt som en skoleudtalelse have en enorm tyngde ind i retssager om samvær. Her kan det ligeledes være klogt at anmode om et møde med klasselærer el lign., da det er vigtigt, at man som forældre føler sig tryg og har tillid til dem, der skal udtale sig om sit barn.

Det kan være nødvendigt at påpege overfor lærere, at de skal gøre sig umage og være ekstremt opmærksomme på, hvordan det skrevne ord kan tolkes. Selv om det hedder objektive iagttagelser og observationer, er det jo altid øjnene der ser. Det er en balancegang for lærerene og pædagoger ikke at blive en part samtidig med ikke at være konfliktsky.

Der er utroligt mange fagprofessionelle, som gerne vil lave grundige beskrivelser af et barn, når de bliver bedt om at lave status fra Familieretshuset. Jeg hjælper utrolig mange med ”oprydning” ind i disse tekster, hvor intentionerne har være gode, men som rammer familier hårdt - særligt børnene.

Sådan lidt firkantet kan man sige, at hvis jeres datter trives med det samvær, der har været praktiseret, hver anden lørdag, så er det der ”forhandlingen” starter. Jeg håber, at far vil opnå en forståelse af jeres barns sensitivitet og mestring, og i øvrigt tænke kvalitet i stedet for kvantitet.

Annonce

Ingen bliver glade for tvungen ordning

Jeg har tidligere her i Brevkassen skrevet en artikel om, at børn trives bedst med glade forældre, og der er ingen af jer, der vil blive glade, hvis jeres barn tvinges ud i en samværsordning, hun ikke kan mestre. For at kalde en spade for en spade, handler det om, at det er barnet, der er det centrale, og det er de færreste børn, der trives med at blive ”klippet” midt over i forhold til pludseligt at skulle mestre en 7/7 ordning, uanfægtet om det retsligt kan lade sig gøre.

Jeg kan sagtens forstå dig i, at du bliver bange og utryg. For når I som forældre er så langt fra hinanden i forhold til holdningen til samvær, vil det blive retten, der vil afgøre det. Her oplever jeg mange gange, at det herved jo så bliver, hvad der er retspolitisk bestemt, en ligelig fordeling mellem forældre - det er bare ikke altid, at det er fair for barnet, eller helt i overensstemmelse med barnets egentlige tarv.

I forhold til bopælssag, og hvis jeres datter trives i sit nærmiljø og har boet hos dig hele tiden, kan jeg ikke se, at der som udgangspunkt vil blive vurderet en skift af denne.

Jeg giver dig en god portion optimisme, gejst og troen på en god fremtid med herfra. Fortsæt med at holde fast og vær’ den stolte og kompetente mor jeg tror du er.

Bedste hilsner

Ragnhild Andersen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Tidsrejsende tour de force: På en enkelt dag viser Svendborg Museum gymnasieelever vej gennem 800 års lokalhistorie

Annonce