Annonce
Ugeavisen Svendborg

En god start på sommerferien

Børnefamilier i blandt andet Jægermarken får en sommerpakke, som skal gøre sommeren sjovere, men også lærerig. Foto: John Fredy
Feriepakker skal give børn under den boligsociale helhedsplan oplevelser, der både er sjove, giver læring samt samvær med forældrene
Annonce

Svendborg: Familier med børn i alderen 3-17 år, som bor i et af boligområderne under den boligsociale helhedsplan i Svendborg, kan i uge 27 se frem til at få en spændende sommerferie-hilsen i form af en sommerferiekasse til de 3-11 årige og en sommerferiepose til de 12-17 årige

- Året 2020 har for mange familier været udfordrende og utrygt. Mange ting har været sat i bero på grund af coronakrisen. Det har betydet mange lange dage derhjemme for både børn og voksne uden de aktiviteter og tilbud, der plejer at være.

- Det er vores oplevelse, at familierne generelt har klaret det flot, men vi ser frem til en sommerferie, som bliver helt speciel. Mange flere vil være hjemme i boligområderne, og vi vil gerne både give familierne et skulderklap og række ud til dem, siger Mette Østerberg, boligsocial projektchef, i en pressemeddelelse.

Annonce

Bred opbakning

Interkulturelt Team og Aktive Boligområder i Svendborg (Boligsocial Helhedsplan) står bag initiativet. Herudover støttes initiativet af  Integrationsrådet, Svendborg Bibliotek, de lokale virksomheder Føtex, Fakta Nyborgvej, Kids Coolshop, Bog&Idé, Scala Svendborg, Sporten Svendborg, Christiansminde Minigolf, Bowl´ Fun og Jysk samt kulturinstitutionerne Forsorgsmuseet, Naturama og Danmarks Naturfredningsforening.

Endvidere er initiativet støttet af midler fra Social- og indenrigsministeriets særlige sommerferiepulje, som Svendborg Kommune også har fået midler fra.

Annonce

Læring og samvær

Indholdet i kasserne skal være med til at give børnene oplevelser, der både er sjove, giver læring og samvær samt er med til at udvide børnenes kreativitet. Der er blandt andet redskaber til at kunne spille spil sammen, lave perleplader, udforske naturen, være fysisk aktive, ligesom der er mulighed for at komme på besøg hos Forsorgsmuseet eller Naturama. Svendborg Bibliotek har sørget for bøger til udlevering sammen med kasserne.


Formålet med sommerferie-hilsenen er at inspirere familierne til at lave lærerige og sjove aktiviteter med deres børn i sommerferien.

Fra artiklen


Alt sammen aktiviteter, som familien kan lave sammen, hver for sig eller med de andre børn i boligområderne.

I poserne til de større børn og unge er der blandt andet bøger, spil, kreative ting og gavekort til en aktiv sommer i Svendborg. Derudover får hver familie udleveret en mappe med en oversigt alle de gratis aktiviteter, der foregår i boligområderne og i Svendborg i øvrigt, spændende opgaver og idéer til sjove aktiviteter.

- Coronakrisen har betydet, at vi alle har været nødt til at tænke nyt. I Interkulturelt Team har vi fokus på, hvordan vi i endnu højere grad kan være med til at inspirere forældre i Danmark til leg og aktivitet med deres børn - i hjemmet, og til i sommerferien at bruge mulighederne for aktiviteter i lokalområdet endnu mere.

- Sommerferiekasserne er et af vores initiativer, som vi er glade for, at så mange har støttet op omkring, siger Christina Lindholm, leder af Interkulturelt Team i Svendborg Kommune.

Formålet med sommerferie-hilsenen er ifølge pressemeddelelsen at inspirere familierne til at lave lærerige og sjove aktiviteter med deres børn i sommerferien. Kasserne/poserne udleveres i forbindelse med en række sociale arrangementer i de 10 boligområder, som er med i den boligsociale helhedsplan, herunder blandt andet Skovparken, Sanddalsparken og Jægermarken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Morgenyoga på Bølgen

Ugeavisen Svendborg

Sjælen hænger fast

Annonce