Annonce
Ugeavisen Svendborg

En naturlig vej til en bedre hormonbalance

Liv Tronhjem, lokal yogalærer, tilbyder nu yoga for kvinder i overgangsalderen. Privatfoto
Hormone Yoga Therapy med yogalærer Liv Tronhjem er en mulighed for kvinder med hormonelle ubalancer.
Annonce

Svendborg: Som noget helt nyt tilbyder yogalærer Liv Tronhjem nu undervisning i "Hormon Yoga Terapi" i Studio Flows lokaler i Bagergade 16 i Svendborg.

- Det særlige ved netop denne yogaterapiform er at kroppen, når man laver programmet kontinuerligt, begynder at producere hormoner igen. Kvinder der har svært ved at blive gravide og ønsker en naturlig fertilitetsbehandling kan således vælge denne metode. Og så er det et program, som kvinder i eller på vej i overgangsalderen kan lave og dermed reducere eller helt undgå de uønskede symptomer, overgangsalderen kan føre med sig, fortæller Liv Tronhjem.

Mange kvinder oplever at overgangsalderen fylder negativt i deres liv i form af søvnløse nætter, hedeture, hårtab og meget mere.

- Det er almindeligvis i løbet af 40'erne, at overgangsalderen sniger sig ind i kvindens liv, måske med humørsvingninger og mange tanker i forhold til det at være nået dertil i livet, hvor børnene er blevet store og et nyt kapitel begynder. Det er selvfølgelig meget forskelligt, hvordan man oplever overgangsalderen, men mange føler at det forringer deres liv, og jeg ved, at nogle kvinder oplever det som om, de mister noget kvindelighed og føler sig mindre feminine, siger Liv Tronhjem.

Annonce

Starter med workshop

Henover vinteren har Liv Tronhjem haft workshops for kvinder i overgangsalderen med særligt tilrettelagte yogaprogrammer, og det gav hende mod på mere.

- Jeg er fascineret af, hvordan yogaen og arbejdet med vejrtrækningen kan hjælpe kroppen og sindet i balance. I maj måned i år tog jeg til Berlin for at deltage i et kursus i "Hormone Yoga Therapy" med andre yogalærere fra hele verden. Vi blev undervist og certificeret af den brasilianske psykolog, yogalærer og yogaterapeut, Dinah Rodriguez, der er kvinden bag et yogaterapi-program der er sammensat med det formål effektivt at aktivere og reaktivere produktionen af hormoner og genoprette balancen, fortæller Liv Tronhjem.

Programmet består blandt andet af øvelser fra Hatha Yoga, åndedrætsteknikker og tibetanske energiteknikker, som Dinah Rodriguez har rettet til, så øvelserne tilsammen er meget effektive.

- Undervejs har Dinah Rodriguez konsulteret læge, gynækolog, fysioterapeut og yogamestre for vejledning og godkendelse. På grund af den fremgang og succes, kvinderne oplever ved at lave programmet, rejser Dinah Rodriguez, nu 92 år gammel, stadig rundt i verden og underviser yogalærere, fortæller Liv Tronhjem.

- Jeg glæder mig virkelig til at komme i gang til august, hvor jeg starter et forløb for kvinder i eller på vej i overgangsalderen. Vi starter med en lørdagsworkshop med introduktion til programmet og efterfølgende 10 onsdage med 1½ times yoga, siger Liv Tronhjem, der kan træffes på 31700260 eller på mail: livtronhjem@live.dk.

Liv Tronhjem har udover workshops også et fast yogahold for unge samt drop inn-meditation i Studio Flow.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Sjælen hænger fast

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Kunstner viser rundt

Ugeavisen Svendborg

Bo banker rusten af

Annonce