Annonce
Ugeavisen Svendborg

En strejfer fra Sibirien

Hvidbrynet løvsanger. Thurø, 6. oktober. Vignet: Ian Heilmann
Annonce

Fugletrækket er fascinerende, og det antager mange varianter. Hvidbrynet løvsanger er en meget lille grønlig sangfugl med yngleområde i Sibiriens vidtstrakte skove, tajgaen. Normalt går dens efterårstræk mod vinterkvarterer i Sydøstasien. Men for nogle fugle går der kage i kompasset, og de trækker i stedet mod vest.

Omvendt træk kaldes fænomenet, og er der tilmed vedvarende østenvinde til at skubbe på, når nogle få hvidbrynede løvsangere helt til Vesteuropa, til Danmark og – forleden dag også til Thurø.

Intet i denne verden er nemmere end at overse en hvidbrynet løvsanger, når den rastløst smutter rundt i vekslende belysning, halvt skjult blandt grønne, gule og brune blade på træer og buske og i selskab med hjemlige arter som gransangere, blåmejser og fuglekonger. Men kender man kaldene fra alle de almindelige småfugle og har ører som små paraboler, kan man skyde papegøjen. Som nu f.eks. den naturkyndige ejer af en større matrikel med overvejende vild have på det østlige Thurø.

Og forleden var der gevinst. ”Tseuiit” havde det lydt, ret så gennemtrængende og fremmedartet, en våd og kølig morgen fra et hegn med hæg, tørst, gran, tjørn, eg og hassel - og den celebre sibiriske gæst åbenbarede sig kort efter. Og siden hen, lykkeligvis, for flere af os andre hidkaldte fuglekiggere.

Hvidbrynet løvsanger er ikke svær at kende, når først man får den i kikkerten. Grågrøn overside og lys underside har den tilfælles med mange andre af arterne i løvsanger-slægten. Men så er der lige den meget tydelige hvide øjenbrynsstribe, fra næb til nakke, og to hvidlige vingebånd. Og undersiden er nærmest hvid, i modsætning til gransangerne og fuglekongernes mere grålige buge. Fuglen er sammen med de andre sangere i konstant, akrobatisk bevægelse i grenværket og afsøger bladene for alt småt animalsk spiseligt.

Og så – efter et par dage med optankning – går det videre. Er aftenen rolig og helst stjerneklar, forsvinder den hvidbrynede løvsanger op i oktobermulmet for at lægge endnu en natlig etape til sin rejse med vest-sydvestlig kurs. Hvert efterår raster nogle få hvidbrynede løvsangere i de lave og forblæste fyrrekrat ved Blåvandshuk. Herfra er deres skæbne uvis. Fugle, der fortsætter ud over Nordsøen går uden tvivl til grunde, andre trækker måske videre i andre retninger. Men højst usandsynligt er det, at blot en enkelt vildfaren hvidbrynet fjerbold på 6 gram formår at vende tilbage næste forår til sin sibiriske hjemstavn 5000 kilometer mod øst.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Pengegave til maritimt museum

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Vintagemode fra aflyst modeshow

Ugeavisen Svendborg

Trio i Thurø Kirke

Annonce