Annonce
Ugeavisen Svendborg

Er du ordblind: Læs med ørerne og skriv med stemmen

Randi Hedelund Jeppesen med noget af hendes vigtige læse-og skriveteknologi - en smartphone. Foto: Cathrine Drud
Den teknologiske udvikling har åbnet op for nye muligheder for ordblinde, men rigtig mange elever får ikke den hjælp, de har behov for, mener lærer Randi Hedelund Jeppesen, der selv er ordblind.

Svendborg: Der er for ordblinde, også børn og unge, stor hjælp at hente i de nye læse- og skriveteknologier, der findes på markedet.

Det mener i hvert fald Randi Hedelund Jeppesen fra Tved, der er uddannet lærer og selv er ordblind. Hun har gennem de sidste 20 år gjort sig mange erfaringer med de læse- og skriveteknologier, der findes - og hun kender dem alle sammen.

- Jeg har gennem årene fulgt godt med i udviklingen, da det for mig er helt afgørende at være god til at skrive med stemmen og læse med ørerne, siger Randi H. Jeppesen, der siden 2017 har stået bag virksomheden Hjælp til Ord.

Annonce

- Tale til tekst giver mulighed for at sige det højt, man gerne vil skrive på sin computer eller sin mobiltelefon, der så sørger for at få det skrevet. Når man som elev så sidder i klassen, kan det være svært at finde mod til at sige det, man gerne vil have stavet højt, og derfor er det en god idé lige at øve sig derhjemme først.

- Her kan man helt uforstyrret øve sig, uden nogen ser det og samtidig få svar på de spørgsmål, som kan være svære: Hvor højt skal man tale for at programmet hører dig? Fungerer det måske bedre med et headset? Skal man indtale sætninger for at blive forstået - eller kan man nøjes med de ord der driller, og som er svære for at stave selv?

- Det er hjemme, at man kan gøre sig en masse erfaringer, som kommer en til gode, fordi man ved, hvad der fungerer bedst, når man kommer tilbage til skolen, fortæller Randi Hedelund Jeppesen

Teknologier gør det også muligt at træne sin læsehastighed.

- Med oplæsningsprogrammer på din computer eller din mobiltelefon kan du med træning blive hurtigere til at læse med ørerne, end dine venner, som ikke er ordblinde og læser med øjnene, siger Randi Hedelund Jeppesen

Stor uvidenhed

Selvom udbuddet af digitale hjælpemidler til ordblinde er stort, er det Randi H. Jeppesens erfaring, at rigtig mange elever ikke får den hjælp, de har behov for. Der er nemlig stadig stor uvidenhed om, hvordan man bruger teknologien og hjælpemidlerne:

- Jeg vil gerne lære lærerne, at man læser lige så godt med ørerne som med øjnene. Det vigtigste er jo, at eleverne lærer at forstå og formidle et budskab, og det sætter ordblindhed altså ingen stopper for takket være digitale hjælpemidler, fortæller Randi H. Jeppesen.

Gennem mange år har ordblindhed og hjælpemidler været omgæret af myter, men det behøver ikke være så svært.

- Folk går ofte rundt med en iPhone i lommen helt uden at vide, at den faktisk er et hjælpemiddel, der kan læse og skrive. Mange elever har adgang til smartphones, så hvorfor ikke blive bedre til at udnytte den teknologi i skolerne, spørger Randi H. Jeppesen, som selv  underviser lærere, studerende og privatpersoner i digitale hjælpemidler - og hun holder også selv foredrag om sin egen historie som ordblind.

Dysleksi

Randi Hedelund Jeppesen kan træffes på tlf. 6168 7055 eller på e-mail: randi@hjalptilord.dk.

Dysleksi (ordblindhed) er store vanskeligheder med at lære at læse og skrive, som kommer af langsom og upræcis omsætning af bogstaver og bogstavrækker til sproglyde.

Personer med dysleksi har særlig svært ved at læse ord, som de ikke har set skrevet før. Læse- og stavefejlene er ofte i modstrid med almindelige forbindelser mellem bogstav og lyd, for eksempel kulde læst som kunne, og dig skrevet din.

Du kan læse mere på hjælptilord.dk

Kilde: sundhed.dk

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Toner fra Tårnet: Sommer med kærlighed, håb og drømme

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Hvad ved du om Delle?

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

På fredag åbner Coop365 i Svendborg

Ugeavisen Svendborg

Eeg og Fonnesbæk jazzer i gårdhaven

Ugeavisen Svendborg

Sommer er vandhundens paradis, eller?

Ugeavisen Svendborg

Lokale skoler tænker nyt: Der skal mere virkelighed ind i undervisningen

Ugeavisen Svendborg

Nye film i Scala: Michelin-stjerner, myreprinsesser, og megahurtige biler

Ugeavisen Svendborg

Fysioterapi med padelbane i baghaven

Ugeavisen Svendborg

Yngre jazzløver brøler med Giant Steps

Ugeavisen Svendborg

Ugens kommentar: Hvor mange gange spiser du din mad?

Ugeavisen Svendborg

Har du overvejet Botox? Nu har du muligheden på Sydfyn

Ugeavisen Svendborg

Genbrug: Nu kan du også sortere mad- og drikkekartoner til genanvendelse

Ugeavisen Svendborg

Futtog tager første tur efter renovering

Ugeavisen Svendborg

20.000 kroner til seniorer

Ugeavisen Svendborg

Alt det usagte: Familiehemmeligheder på museum

Ugeavisen Svendborg

Donation til flagallé

Ugeavisen Svendborg

Lån og prøv en elbil i to dage

Ugeavisen Svendborg

Piberøg på Sydfyn i 20 år

Ugeavisen Svendborg

Naturklummen: Midsommer, hvidtjørne og hvide nætter

Ugeavisen Svendborg

Skoleelever på to hjul: Søfart på cykel

Ugeavisen Svendborg

Købelysten på boligmarkedet er brandvarm i juni

Ugeavisen Svendborg

Zenobia med nye melodier til gamle sange

Ugeavisen Svendborg

Kreative kvinder i nye rammer

Annonce