Annonce
Ugeavisen Svendborg

Er velfærdsbægeret flydt over?

klumme christian

Hvis der er noget vi danskerne er grueligt enige om, så er det, at ingen skal pille ved vores velfærdsydelser. Tværtimod, så vil vi gerne have endnu mere velfærd for skattekronerne.

Og det skal vi få. Pengene vælter nemlig ind i statskassen. Siden valget i 2019 har S-regeringen gennemført 35 skattestigninger, hvor det øgede behov for velfærdsydelser finansieres efter den universelle, danske velfærdsmodel.

Nu kan det jo hurtigt komme til at lyde som et surt skatteopstød, og det var da noget kedeligt noget af være plaget af. For trods udsigten til, at vi skal aflevere mere af hver tjent krone til staten, så er danskernes opbakning til velfærdsstaten fortsat massiv.

Annonce

Ordet velfærd betyder de for individet mest ønskværdige vilkår for daglig trivsel.

Den moderne velfærdsstat kan ses som et kompromis mellem den liberale markedsøkonomi og den socialistiske lighedstanke. Eller som den britiske socialforsker Richard Titmuss ville udtrykke det: "Velfærd kun for de fattige er ringe velfærd".

Størstedelen af velfærdsstatens opgaver finansieres over skatten. Det danske velfærdssystem er karakteriseret af høj omfordeling, og derfor er skattetrykket højere end i andre lande.

Ja, faktisk har Danmark verdensrekorden i skattetryk i OECD-landende, som er de 38 mest udviklede lande i verden, der beskriver dem selv som forpligtede til demokrati og markedsøkonomi.

- Den danske velfærdsmodel, der bygger på lighed, fællesskab og solidaritet, er under pres af flere årsager, blandt andet den stadigt stigende ældrebølge, der gør, at der bliver færre penge i statskassen til at betale for velfærdsydelser til alle, skriver ugens klummeskribent. Arkivfoto

Men den universelle, danske velfærdsmodel, der bygger på lighed, fællesskab og solidaritet, er under pres fra både EU-lovgivning, globalisering, teknologisk udvikling og en stadigt stigende ældrebølge, der gør, at der bliver færre penge i statskassen til at betale for velfærdsydelser til alle. Det høje skattetryk bliver samtidig en belastning for den økonomiske vækst og svækker vores konkurrenceevne.

Skattestigningerne på regeringens nye finanslov, som er lavet med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne, koster cirka 2000 kroner pr. dansker i gennemsnit.

Lad os tage et par nedslagspunkter, og se hvad dine og mine skattekroner blandt andet går til:

Vores tænder får et løft. Godt for det. For med en check på 820 mio. kroner øremærket gratis tandpleje til unge mellem 18-21 år, skulle hullet være lukket her, om man så må sige.

511 mio. kroner øremærkes børn som tager et ekstra år i børnehaven inden skolestart. Og så uddeler børnenes statsminister 594 mio. kroner til at sikre at elevtallet i de mindste klasser i folkeskolen kan blive holdt nede. Og så lige én milliard kroner oveni i en såkaldt ’corona-vinterpakke’ som en her-og-nu-panik- løsning til et håbløst trængt offentligt sundhedsvæsen.

Nå ja, og så er der jo også lige den her irriterende sten i skoen for regeringen – klimaet og den grønne omstilling, som man for længst skulle have prioriteret højere, men som i endnu en her-og-nu-panik-løsning får 1,3 mia. kroner til målrettede klima- og miljøindsatser.

”Nogle vil nok mene, at en større del af danskernes egne penge befinder sig bedst i danskernes egne lommer, i stedet for at vi afleverer halvdelen af hver tjent krone til statsadministrationen.

Christian Dan Jensen

Nogle vil nok mene, at en større del af danskernes egne penge befinder sig bedst i danskernes egne lommer, i stedet for at vi afleverer halvdelen af hver tjent krone til statsadministrationen.

Det er næppe sandsynligt, at vi i Danmark bevæger os helt over i den liberale velfærdsmodel, som den man har i USA. Men vi bør iagttage de bevægelser, vi ser i lande som Frankrig, Holland og Tyskland, der bygger på den selektive velfærdsmodel, hvor man vægter det fælles ansvar mellem staten, arbejdsgivere og arbejdstagere, når borgerne skal have velfærdsydelser som f.eks. børnepasning og økonomisk understøttelse. Altså, hvor ansvaret er ligeligt fordelt mellem markedet, civilsamfundet og staten, og dermed skaber større grubund for naturlige, sociale fællesskaber, hvori mennesker udvikler sig, og påtager sig et ansvar, og hvor der samtidig tages hånd om de svageste borgere i samfundet.

Vi er nødt til at se verden i et bredere perspektiv og løfte blikket fra vores egen lille baghave.

Vil vi sikre vores velfærd for fremtiden, er det en god idé at starte med at spørge os selv, om velfærdsbægeret for længst er flydt over.


Annonce
Ugeavisen Svendborg

William gør en ekstra indsats for naturen: Derfor har han vundet årets biodiversitetspris

Annonce
Ugeavisen Svendborg

Tolerance og tålmodighed

Annonce
Ugeavisen Svendborg

Løb for et godt formål

Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ugens kommentar: Erhvervsliv i højt gear

Ugeavisen Svendborg

16 folk-koncerter i udsigt

Ugeavisen Svendborg

Workshop om livsstil, sundhed og åndedræt

Ugeavisen Svendborg

Brevkassen: - Skal vores seks-årige datter have lommepenge?

Ugeavisen Svendborg

Rekordår for Home

Ugeavisen Svendborg

Kærlighed med noget på spil

Annonce