Annonce
Ugeavisen Svendborg

Et nederen og frit skoleliv?

Rasmus Holm Søbye, som går i 8.f på Nymarkskolen, har skrevet om corona fra en skoleelevs perspektiv. Privatfoto
Annonce

Svendborg: Eleverne i 8.f på Nymarkskolen fik i sidste uge til opgave at skrive deres vidnesbyrd på cirka 200 ord om perioden med hjemmeundervisning og et perspektiv på genåbning af skolen.

Rasmus Holm Søbye afleverede denne besvarelse, som Ugeavisen Svendborg har fået lov at dele:

Corona, corona, corona.

Jeg er blevet træt af ordet.

Jeg tror ikke engang øllen smager, som den gjorde før.

Karantæne, fjernundervisning, kedsomhed, joggingtøj!

Hvis jeg ikke selv havde nogen lugtesans, ville der ikke engang være en grund til at gå i bad.

Hverdagen er som en plastikstol, fyldt med gaffatape, der kun lige kan holde sig selv sammen med vægten af næsten seks millioner mennesker på sig.

Jeg har aldrig, før nu, oplevet, at det at blive hjemme fra skole kunne være en nederen ting.

Men det kan det tydeligvis.

Vi skal i skole på mandag.

Endelig…

Eller, det tænkte jeg først.

Indtil jeg fandt ud af, at 9. klasserne ikke kommer til at være på skolen mere...

Der røg halvdelen af min omgangskreds.

Okay, så må vi nøjes med vores egen årgang.

Nej.

Kun din klasse!

Okay, så går vi bare udenfor.

Nej.

Farligt.

Fint. Så forlader vi bare skolens areal, og så kan vi være sammen der.

Nej.

Forbudt.

Kan man så overhovedet kalde det et frikvarter?

Altså jeg mener, det lyder ikke særlig… "frit"

Nej.

Men det er heller ikke det vigtigste.

Hvad er så det vigtigste?

At lukke øjnene og munden, når du bliver kastet i en pool af håndsprit!

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Gudstjenester

Annonce