Annonce
Ugeavisen Svendborg

Få del i TrygFondens penge til børn og unge

Nu kan der søges penge fra TrygFonden til projekter, som har med børn og unge at gøre. Arkivfoto: Michael Thorbjørnsen
Flere børn i Region Syddanmark skal trives. Det har et flertal af TryghedsGruppens medlemmer i regionen valgt som særligt fokusområde i år. Alle, der arbejder med at udvikle eksisterende projekter eller ønsker at igangsætte nye initiativer, som støtter op om børn og unges trivsel, kan nu søge midler hos TrygFondens regionale råd. Fristen for ansøgning om støtte er mandag den 1. marts 2021.

Sydfyn: To gange om året uddeler TrygFondens regionale råd i Region Syddanmark donationer til både små og store projekter, der kan skabe mere tryghed i Syd- og Sønderjylland samt på Fyn og øerne. Næste frist for at søge midler hos TrygFondens regionale råd er den 1. marts 2021.

TryghedsGruppens 260.000 medlemmer i regionen har netop stemt om årets fokusområde, og et stort flertal har besluttet, at børn og unges trivsel skal prioriteres. Rådet sætter derfor særligt fokus på børn og unges trivsel i Syd- og Sønderjylland og på Fyn i år.

- I TrygFondens regionale råd arbejder vi for at skabe mere tryghed i vores region. Det gælder på flere områder og omfatter både projekter, der kan forebygge ulykker, forbedre sundheden og fremme trivslen. Nu har vi bedt vores mange medlemmer om at hjælpe os med at udvælge, hvad vi skal sætte særligt fokus på i det kommende år, og her var der ingen tvivl: Vi skal gøre en ekstra indsats for, at Syddanmarks børn og unge trives, fortæller Lisbeth Oxholm Andersen, formand for TrygFondens regionale råd i Region Syddanmark.

- Vi er i rådet ikke overraskede over udfaldet af afstemningen. Det er et uhyre vigtigt emne og en god investering i fremtiden både for det enkelte barn og for samfundet. Vi oplever heldigvis allerede mange engagerede frivillige, foreninger og organisationer, der hver dag yder en indsats for at få alle til at blive en del af et positivt fællesskab, til at få sunde vaner, til at tro på eget værd og til at kunne tage vare på egen og andres trivsel.

- Vi håber, at flere både i Syd- og Sønderjylland og på Fyn og øerne vil have lyst til at engagere sig i indsatsen – enten ved at udvikle eksisterende tilbud eller ved at igangsætte helt nye ideer og projekter. Alt sammen til gavn og glæde for vores børn og unge, siger Lisbeth Oxholm Andersen.

Annonce

Søg midler nu

Alle, der har en god ide til et tryghedsskabende projekt i Region Syddanmark, kan søge om midler hos TrygFondens regionale råd. Ansøgningen skal være TrygFonden i hænde senest mandag den 1. marts 2021 kl. 12.00.

Projektet, der søges midler til, skal ligge inden for et eller flere af TrygFondens 12 fokusområder. I 2021 vil der være særligt fokus på indsatser, der kan fremme børn og unges trivsel.

TrygFondens regionale råd

TrygFondens regionale råd i Region Syddanmark består af 15 demokratisk valgte kandidater. Sammen med repræsentanterne fra de øvrige fire regioner udgør de TryghedsGruppens øverste myndighed og har bl.a. indflydelse på de midler, TrygFonden hvert år uddeler til en lang række projekter, der kan bidrage til øget tryghed i Danmark.

I 2020 uddelte TrygFondens regionale råd i Region Syddanmark samlet set 13.432.688 kr. til små og store tryghedsskabende projekter i regionen.

Der er hvert år frist for ansøgning om midler hos det regionale råd den 1. marts og den 1. september.

Med i rådet for Region Syddanmark er balndt andre:

Allan Kruse, Svendborg

Dennis Ørsted Petersen, Svendborg

Lars Erik Hornemann, Svendborg

TrygFonden varetager TryghedsGruppens almennyttige arbejde. TryghedsGruppen er hovedejer i forsikringsselskabet Tryg og skaber værdi og tryghed gennem langsigtede investeringer og almennyttige uddelinger.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Genåbning fejret med kage

Annonce