Annonce
Ugeavisen Svendborg

Få succes med onlinelæring

Birgitte Rubæk afholder den gratis workshop ”Få succes med onlinelæring” den 28. november i kontorfællesskabet Work2gether i Tinghuset i Svendborg. Privatfoto
Hvordan kan virksomheder skabe bæredygtige, personlige og online alternativer til fysiske kurser, undervisning og læring? Det kan man blive klogere på, når Mindset4it holder gratis workshop i Svendborg
Annonce

Svendborg: Argumenterne imod er mange og emnet følsomt, når talen falder på digitalisering, IT, onlinelæring og onlinekurser. Det kan underviser og konsulent i onlinelæring og -uddannelse, Birgitte Rubæk fra det svendborgensiske firma, Mindset4it, skrive under på.

Det gælder i særdeleshed, står der i en pressemeddelelse, når emnet er: Hvordan skal vi undervise, videndele og lære i fremtiden?

- Sindene og følelserne kommer virkelig i kog, når det drejer sig om at tilbyde undervisning, kurser og kompetenceudvikling på andre måder end den, vi umiddelbart er vant til. Frygt og modstand mod “det nye” er en helt almindelig menneskelig reaktion. Så en pædagogisk og brugerrettet vinkel er altafgørende, når der skal skabes tryghed og ro til at afprøve nye tilgange til onlinelæring og onlinekurser, siger Birgitte Rubæk, der også er indehaver af firmaet Mindset4it, som har til huse på Thurø.

Annonce

Fokus på mennesker – ikke teknik

En gratis workshop med overskriften ”Få succes med onlinelæring” arrangeret af netop Mindset4it i samarbejde med firmaets svenske samarbejdspartner Scoolia skulle gerne tage brodden af den værste skepsis.

Workshoppen afholdes torsdag den 28. november i kontorfællesskabet Work2gether i det gamle tinghus i Tinghusgade i Svendborg, og på workshoppen får man viden og værktøjer til at skabe og opbygge læring og undervisning online.

- På workshoppen vil virksomheder få en unik smagsprøve på fremtidens scenarie indenfor online læring og uddannelse, med fokus på mennesket - og ikke teknikken, fortæller Birgitte Rubæk i pressemeddelelsen.

Annonce

Hænderne i systemerne

Workshoppen henvender sig til små og mellemstore virksomheder, der har behov for intern og ekstern uddannelse og videndeling. Men også til selvstændige undervisere, konsulenter og coaches, og til organisationer, der tilbyder kurser og uddannelse til medlemmerne.

Deltagerne på workshoppen vil få et indblik i Scoolia Business LMS (Learning Management System) og det professionelle onlinemødeværktøj Adobe Connect.

Alle deltagere får lov til selv at få hænderne i systemerne og oprette deres eget onlinekursus og virtuelle møde/læringsrum. Links, ressourcer og guides til at opbygge onlinelæring bliver tilsendt inden dagen og anvendt i praksis på selve workshoppen, fortælles det videre i pressemeddelelsen.

Workshoppen varer fra kl. 9-12. Bagefter er der mulighed for at bestille frokost og få en snak med de andre deltagere og Birgitte Rubæk om egne udfordringer i forhold til at digitalisere kurser, materialer og møder.

Deltagerne på workshoppen får lov til at afprøve systemerne gratis i 30 dage. De får også tilbudt en 1:1 VIP-onlinesession efterfølgende med workshop-lederen, så alle får ro og mulighed for at stille spørgsmål og få afklaret tvivl målrettet deres egen virksomhed.

Tilmelding og mere information om workshoppen på Mindset4its hjemmeside. /mith

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Kunstner viser rundt

Ugeavisen Svendborg

VM-bord til Sydfyn

Annonce