Annonce
Ugeavisen Svendborg

Fødselsdagsfest: Klovnen Jojo og sejlskibet Agape besøger Barnets Blå Hus

John Newman alias Svendborgs egen klovn Jo Jo undholder ved fødselsdagsfesten i Barnets Blå Hus.
Annonce

Barnets Blå Hus er normalt et tilbud til børn, som er eller har været berørt af misbrug i familien. Men lørdag den 8. august er alle børn inviteret til sommerfest med åbent hus, når Barnets Blå Hus fejrer fire års fødselsdag i Svendborg.

Festen starter på Vilhelmskildevej 10 i Svendborg klokken 13 og varer til klokken 17. Der er lagt op til en uformel dag med "højt til loftet og med plads til leg og latter".

Hvis vejret tillader det bliver en del af festen holdt udendørs. Arrangørerne lover god forplejning, og underholdningen kommer dels til at bestå af små film fra blandt andet husets sommerlejr, dels af Klovnen JO JO, som laver tricks og drillerier mellem kl. 14 og 17.

Det smukke sejlskib Agape er i havnen, og Barnets blå Hus arrangerer både familiesejlads og sejlads for børn og unge på dagen. Foto: Marianne Husted

Blå Kors Skibet Agape er i havnen og i dagens anledning har Barnets Blå Hus arrangeret en familiesejlads og en børne/unge sejlads i løbet af dagen. Der kommer mere information og oplysninger om tilmelding på facebooksiden Barnets Blå Hus Svendborg. Spørgsmål kan stilles til husets leder, Helle Thede Kragh på htk@blaakors.dk eller tlf. 6124 1468.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Vintagemode fra aflyst modeshow

Ugeavisen Svendborg

Trio i Thurø Kirke

Ugeavisen Svendborg

Vin og tapas på Øret

Annonce