Annonce
Ugeavisen Svendborg

Festivalgæster var begejstrede for Svendborg Graphic

For tredje år i træk havde Christina Wung-Sung hele familien med til Svendborg Graphic. Privatfoto
Der er masser af roser til Svendborg for det tætpakkede og inspirerende program årets festival for tegneserier, spil og animation.
Annonce

Svendborg: På Svendborg Bibliotek puster de ud i disse dage. Måneders planlægning og rigtig mange mandetimer kulminerede i sidste uge med udfoldelsen af det store program for årets udgave af Svendborg Graphic. Men hvordan gik det? Biblioteket har til en pressemeddelelse selv spurgt nogle af gæsterne om, hvad de fik med hjem fra dette års festival.

- Jeg er imponeret over, at Svendborg Bibliotek kan lave et program af så høj kvalitet, der samtidig rammer alle aldre og tiltrækker gæster fra hele landet, siger Christina Wung-Sung, der deltog for tredje gang i år.

Hun er lærer på Haahrs Skole og desuden bogblogger på bausagerbooks. Særligt festivalens talks gjorde et stort indtryk på hende. I år var det lykkedes Svendborg Graphic at få store navne fra både England, USA, Letland, Finland og Italien til at komme, og Christina Wung-Sung var imponeret over festivalens format.

- Jeg følte mig helt "høj" efter samtalerne med så passionerede og inspirerende kunstnere. Særligt det fuldstændig vidunderlige, livsbekræftende interview med Lorenzo Mattotti om hans liv, værker og inspirationskilder, siger hun og tilføjer:

- Det er virkelig en gennemført festival. Sikken et arbejde og en dedikation, der ligger bag, både fra de gode biblioteksfolk og fra de frivillige. Det skal de have stor tak for. Jeg glæder mig allerede til næste år.

Nadia Staldgaard er selv illustrator, og hvert år er Svendborg Graphic et bombardement af indtryk og inspiration. Privatfoto
Annonce

Vi kan mere end vi tror

Også Nadia Staldgaard har været til Svendborg Graphic alle årene, og i år fremhæver hun særligt en af animationsfilmene:

- Det var en stor oplevelse at møde den unge, lettiske instruktør, der har lavet filmen "Away" helt selv. Filmen var fantastisk, men dét der gjorde størst indtryk var at høre, hvordan han havde lavet den. At han havde lært sig alting hen ad vejen og bare brugte gratis eller billige programmer. Det gav mig en følelse af, at vi kan meget mere, end vi tror. Det var meget inspirerende, fortæller Nadia Staldgaard, der selv er illustrator, i pressemeddelelsen.

- For mig er Svendborg Graphic en uge, hvor jeg bliver bombarderet med indtryk. Både fra de store, internationale navne og fra helt nye, upcoming kunstnere. Det er meget inspirerende at se, hvor forskelligt vi arbejder, siger Nadia Staldgaard og tilføjer:

- Og så er det jo ret vildt, at det er min egen by, der kan stable sådan et kæmpe arrangement på benene. En festival, der virkelig vækker opsigt og som trækker folk til langvejs fra. Det er sejt.

Annonce

Masser af inspiration

Og årets festival tiltrak gæster udefra, blandt andre Monica Finderup, biblioteksleder i Københavns Kommune. Hun besøgte Svendborg Graphic, blandt andet for at deltage i torsdagens heldagskonference om kreativitet, hvor kreativitetsforsker fra Aarhus Universitet, Jan Løhmann Stephensen og billedkunstner Martin Bigum holdt oplæg. Hun fortæller i pressemeddelelsen:

- Det var et utroligt helstøbt program, der virkelig vendte nogle ting på hovedet og jeg vendte hjem med masser af inspiration både til mit arbejde som leder, formidler og privat. Det var ret fantastisk at bruge en hel dag på at undersøge kreativitet fra forskellige vinkler – uden en bestemt, faglig dagsorden. Jeg nåede også rundt til andre dele af festivalen og kommer helt klart tilbage næste år, det er hele turen værd./exp-mith

Monica Finderup er biblioteksleder i Kultur- og Fritidsforvaltningen i Københavns Kommune. Hun deltog i Svendborg Graphics heldagskonference om kreativitet og fastslår, at hun helt klart kommer tilbage næste år. Privatfoto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Gudstjenester

Annonce