Annonce
Ugeavisen Svendborg

Flere midler til hundetræningen i Svendborg

Bilisterne bestemmer, hvor mange penge DcH Svendborg støttes med. Indtægterne fra sponsoraftalen afhænger nemlig af, hvor mange liter brændstof der tankes. Foto: Privat.
En ny sponsoraftale gør det muligt for bilister at støtte DcH Svendborg, når der tankes hos OK – helt uden det koster ekstra.
Annonce
Svendborg: Der er grund til at logre ekstra med halen i hundsportsforeningen DcH (Danmarks civile Hundeførerforening) Svendborg, som er en forening for alle, der holder af hunde - og gerne vil træne med deres hund. Her har man ifølge en pressemeddelelse indgået en sponsoraftale med energiselskabet OK, og midlerne skal gå til nye redskaber.
- Vi er som regel omkring 200 medlemmer om året, så der bliver lavet en del hundetræning. Det slider selvfølgelig på redskaberne, så derfor skal de løbende skiftes ud. Med den nye aftale med OK er der udsigt til flere midler og dermed også bedre forhold for både ejer og hund, siger kasserer Poul Erik Jacobsen fra DcH Svendborg.
Aftalen er simpel. Man kan støtte foreningen med fem øre for hver liter, der tankes hos OK. Det koster ikke ekstra at tanke, da det er OK og selskabets forhandlere, som betaler støtten. Man skal bare melde sit OK Benzinkort til DcH Svendborgs sponsoraftale, så gives støtten, uanset om betalingen sker med benzinkortet eller med betalingskort.
Foreningen får fem øre ekstra for den samme liter, hvis den lokale bilist køber el hos OK. Og yderligere fem øre pr. liter, hvis man har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan man støtte med i alt 15 øre, hver gang man tanker en enkelt liter.
OK har gennem mange år støttet foreningslivet. Støtten går til foreninger fra sportsklubber til spejdere og andre, som tager ansvar og gør en forskel i nærmiljøet.
- OK støtter det danske foreningsliv, fordi virksomhedens tankstationer mange steder spiller en vigtig rolle i lokalsamfundet. Derfor er det naturligt for OK at støtte den frivillige indsats og sammenholdet. Lige nu har mere end 1700 forskellige foreninger over hele landet en sponsoraftale med OK.
- Sponsorkronerne bliver omsat til mange gode projekter og initiativer og er med til at gøre en forskel og løfte det store arbejde, som mange ildsjæle udfører i lokalsamfundet, siger Steffen Toft Spiele fra OK i pressemeddelelsen.
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Gudstjenester

Annonce