Annonce
Ugeavisen Svendborg

Foden på den grønne speeder: Sydfyn får to ladestandere til elbiler

Bjørn Brandenborg glæder sig over, at Svendborg allerede er godt med, når det kommer til at skabe bedre vilkår for ejere af elbiler. Arkivfoto: Michael Bager
Udmøntning af grøn pulje sikrer, at Svendborg- og Faaborg-Midtfyn Kommune hver får en ladestander. Det er vigtigt, mener det lokale folketingsmedlem Bjørn Brandenborg, som glæder sig over udviklingen.
Annonce

Svendborg: Først valgte Fonden Sydfyns Elforsyning (SEF) i 2019 at donere fire el-ladestationer, som blev sat op i Svendborg. Så blev strømmen til standerne gjort gratis af SEF. Nu er yderligere en ladestander på vej til Svendborg, men også til Faaborg-Midtfyn.

Det står klart, efter et flertal i Folketinget anført af Socialdemokratiet i april 2020 indgik en aftale om pulje til grøn transport. Her blev det besluttet at afsætte en pulje på 49,4 mio. kr. til udbredelse af ladeinfrastruktur til elbiler.

Siden har forskellige aktører haft mulighed for at søge Vejdirektoratet om at få del af puljen, og her er Sydfyn altså blevet tilgodeset sammen med et væld af andre byer landet over. Det skaber tilfredshed hos det lokale folketingsmedlem Bjørn Brandenborg (S), der selv bor på Sydfyn.

- Det er vigtigt, at den grønne omstilling ikke blot er noget, der tales højt og flot om i København, hvor man nemt kan springe på bussen eller tage med metroen. Folk på Sydfyn og i resten af landet skal også have incitamenter til at tænke mere grønt i deres hverdag, og det er denne aftale med til at sikre, siger Bjørn Brandenborg i en pressemeddelelse.

Annonce

Fine forhold

Der er allerede placeret ni el-ladestationer i Svendborg Kommune, hvor strømmen ovenikøbet er blevet gjort gratis af SEF.

En ny ladestander er på vej til Svendborg. Arkivfoto

Dermed er kommunen godt i gang med at ruste sig til, at der i 2030 skal være 775.000 grønne biler i hele Danmark, hvilket en politisk aftale, som Socialdemokratiet, Radikale, SF og Enhedslisten har indgået, tilsiger.

Ifølge Bjørn Brandenborg er Svendborg allerede godt med, når det kommer til at skabe bedre vilkår for ejere af elbiler. Ifølge pressemeddelelsen mener det lokale folketingsmedlem, at opgaven nu er, at andre kommuner på Sydfyn skal tage samme skridt.

- Flere elbiler kræver naturligvis flere ladestandere, og den udfordring er Svendborg allerede godt i gang med at tackle. Men der er stadig skridt, der skal tages rundt omkring på Sydfyn, hvis elbiler skal være et ordentligt alternativ, og det er noget, jeg er sikker på, der vil være politisk fokus på, pointerer han.


Det er vigtigt, at den grønne omstilling ikke blot er noget, der tales højt og flot om i København, hvor man nemt kan springe på bussen eller tage med metroen. Folk på Sydfyn og i resten af landet skal også have incitamenter til at tænke mere grønt i deres hverdag, og det er denne aftale med til at sikre.

Bjørn Brandenborg
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Genåbning fejret med kage

Annonce