Annonce
Ugeavisen Svendborg

Folkekirkens Nødhjælp fejrer bæredygtig Black Friday med halv pris

Joka Madsen (th) og Gurli Nielsen er klar til travle dage med Bæredygtig Black Friday i Folkekirkens Nødhjælps genbrugsbutik i Møllergade 104 - ved siden af Føtex. Arkivfoto: Michael Thorbjørnsen
Mindre forbrug, mere genbrug. Det er mottoet, når Folkekirkens Nødhjælp i Svendborg sætter prisen ned med 50 procent i hele tre dage.
Annonce

Svendborg: Det amerikanske tilbudskoncept Black Friday har de senere år gjort sit indtog i Danmark. I sidste uge af november strømmer danskerne ud for at bruge penge på nye varer. Men torsdag, fredag og lørdag i uge 48 vil Folkekirkens Nødhjælp gerne slå et slag for, at danskerne forbruger mindre og genbruger mere.

Genbrugsbukken her i Svendborg fejrer således Bæredygtig Black Friday med halv pris på alle varer i butikken den 26., 27. og 28. november.

- Vi vil gerne tilbyde danskerne lette muligheder for at shoppe bæredygtigt, og derfor afholder vi for anden gang Bæredygtig Black Friday. Det handler på ingen måde om at udskamme folk, der benytter sig af gode tilbud på Black Friday. Det handler derimod om at tilbyde et klimavenligt alternativ, forklarer Joka Madsen, daglig leder i genbrugsbutikken, en pressemeddelelse.

Annonce

Flere varer end nogensinde

Ingen kommer formentligt til at gå forgæves efter gode tilbud i uge 48, for butikken bugner med nye varer, da danskerne har rydde op i skuffer, skabe og garagen i disse coronatider.

- Vi glæder os til at byde velkommen til tre fantastiske dage med gode tilbud. Det er i forvejen billigt at handle i genbrug, så jeg er sikker på, at vores kunder kommer herfra med favnen fuld af genbrugsguld, siger Joka Madsen.

For at undgå for mange mennesker i bukken, har Folkekirkens Nødhjælp valgt at sprede de gode tilbud over tre dage.

- Alle coronaregler vil selvfølgelig blive overholdt, understreger Joka Madsen.

Som et ekstra incitament for at fremme genbrug har Folkekirkens Nødhjælp udloddet en præmie til den genbrugsbutik, som har den største stigning i omsætningen disse tre dage. Den folkekære entertainer Annette Heick har lovet at komme og stå bag disken i vinderbukken nogle timer i begyndelsen af 2021. Hun er frivillig ambassadør for Folkekirkens Nødhjælp og hjælper ofte med at sætte fokus på verdens fattigste.

- Der er altså flere gode grunde til at kigge forbi vores butik i de sidste dage af november, opfordrer Joka Madsen.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

10 år med rock'n'roll

Ugeavisen Svendborg

Poesi i haven

Ugeavisen Svendborg

Julemærker i bycentret

Annonce