Annonce
Ugeavisen Svendborg

Folkeuniversitet markerer 30 året for murens fald

9. november er det 30 år siden, at muren faldt. PR foto
Der er to foredrag i Svendborg Folkeuniversitet i uge 44. Det ene handler om murens fald, mens det andet er viden om vand.
Annonce

Svendborg: 9. november er det 30 år siden, at muren i Berlin faldt, og denne epokegørende begivenhed i Tysklands historie markerer Svendborg Folkeuniversitet med et foredrag ved én af Danmarks bedste kendere af Tysklands historie og kultur, professor emeritus Dr. Phil. Per Øhrgaard.

Han vil se tilbage på begivenhederne i november 1989, der førte frem til Tysklands samling allerede året efter. Da Tyskland blev samlet i 1990, var der udbredt frygt i omverdenen for et nyt dominerende Tyskland. Det havde man set før, og det var ikke gået godt. Tyske politikere lagde derfor vægt på, at det nu skulle handle om et europæisk Tyskland og ikke om et tysk Europa.

Allerede i 1990'erne spurgte den britiske historiker Timothy Garton Ash: Hvad er forskellen? Og nu 30 år efter Berlinmurens fald synes spørgsmålet mere aktuelt end nogensinde. Tyskland har klart markeret sig som det stærkeste land i EU. Men har det været til gavn for Europa eller til gavn især for Tyskland? Uviljen mod Tyskland er voksende især i Sydeuropa: Er det blot bekvemmelighed, eller skyldes det også en uheldig tysk dominans?

Foredraget arrangeres i samarbejde med AOF, og det foregår på Professionshøjskolen UCL onsdag 30. oktober kl. 19.30.

Annonce

Livestream fra Aarhus

Dagen før, tirsdag 29. oktober kl. 18.45, er Svendborg Folkeuniversitet også aktiv med tilbud om et foredrag. Her handler det om viden om vand. I serien af livestreamede foredrag fra Aarhus Universitet er der denne gang fokus på vand. Her kan man høre om hemmeligheden bag vands mange forunderlige egenskaber, og hvordan vandmolekylerne i samspil med hinanden spiller en vital rolle i biologiske- og klimarelaterede processer på jorden.

Livestreamingen foregår i SEF’s auditorium, Faaborgvej 44, kl. 18.45. Deltagelse er gratis, man møder bare op.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Morgenyoga på Bølgen

Annonce