Annonce
Ugeavisen Svendborg

For mænd: Weekend med urkraft

Emil Sanderhoff og Benny Eis Petersen står bag nye kurser og samvær for mænd, der har lyst til at lære naturen at kende på en anderledes måde. Pr-foto
Emil Sanderhoff og Benny Eis Petersen står bag nye kurser for mænd, der har lyst til at lære naturen på en anderledes måde
Annonce

Svendborg: Som mand har du nu mulighed for at bryde corona-isolationen og komme ud og få noget luft, tanke op på energien, prøve dig selv lidt af med krop og sind samt lære meget mere om naturen

- Mange har i denne tid været tvunget til at blive hjemme fra arbejde og fritidsinteresser. Nu, da landet er ved at åbne igen, er det også på tide at gøre noget med aktiviteterne og ikke mindst sørge for at komme ud i naturen. Det er her vi tanker op, slipper bekymringer, går lidt tilbage til sporene fra barndommen og ellers bare kan slappe af uden at skulle være afhængig af telefon og andre skærme, fortæller de to lokale "vildmænd" og behandlere, Emil Sanderhoff og Benny Eis Petersen.

De to mænd står nu bag et nyt tilbud for mænd under navnet "Urkraft".

Annonce

Kropsligt og mentalt fokus

Emil Sanderhoff og Benny Eis Petersen har arbejdet sammen i flere år i Svendborg Kommunes tilbud "Vildmænd" og har stor erfaring med at bringe folk ud i naturen, præsentere naturen på en anderledes måde, samtidig med at der er et kropsligt og mentalt fokus.

- Mange af elementerne fra "Vildmænd" og en masse nye ting vil vi gerne brede endnu mere ud til befolkningen. Derfor blev Urkraft til, fortæller Emil Sanderhoff og Benny Eis Petersen i en pressemeddelelse.

Det nye tilbud er beregnet for 10 personer, og man mødes et sted i den sydfynske natur.

- Den præcise destination oplyses et par dage før, afhængig af vind og vejr. Deltagerne skal blot møde op med passende tøj og sovegrej. Vi sørger for forplejning og overdækning til natten, siger Benny Eis Petersen.

- Vi vil ikke afsløre hele programmet, men man kan forvente et døgn med udfordringer, ro, sjov, naturvejledning, mad, bål og overnatning i naturen. Vi garanterer, at deltagerne bliver fyldt med energi, fede historier, større indsigt i det at kunne trække – og holde vejret og meget mere, supplerer Emil Sanderhoff.

Det hele kommer til at foregå fra den 13. juni kl. 14 til den 14. juni kl. 10.

Tilmelding sker på info@uklf.dk eller telefon 60480290.

Annonce

Naturformidler og kropsterapeut

Emil Sanderhoff og Benny Eis Petersen brænder, ifølge pressemeddelesen, for det de laver - om det er historier om dyr, planter eller viden om, hvordan vores krop hænger sammen, så bliver det altid leveret med engagement og indlevelse til både børn og voksne.

- Vi har gennem flere år arbejdet med naturformidling, teambuilding, naturterapi, lege og fysisk træning. Vi kombinerer alt dette til en tur, hvor deltagerne kommer tættere på naturen og den indre urkraft, som ligger i os alle, forklarer Emil Sanderhoff, der er uddannet naturvejleder og lærer fra den Frie Lærerskole. Han har også arbejdet som naturformidler i en årrække på Naturama og er ofte på TV2, når der skal fortælles om livet i naturen.

Benny Eis Petersen er uddannet kropsterapeut, ergoterapeut og coach. Han har en bred erfaring med terapi, naturterapi, behandling og coaching. Siden 2012 har han slået sine folder i Svendborg og har bl.a. været koordinator for "Vildmænd" i tre år. Han er ejer af KropsterapeutenFyn i Svendborg, hvor han til dagligt behandler folk med alle slags udfordringer på klinikken.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Sjælen hænger fast

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Kunstner viser rundt

Ugeavisen Svendborg

Bo banker rusten af

Annonce