Annonce
Ugeavisen Svendborg

Foredrag: Vi er alle sammen lige meget værd

Britta Kristensen. Arkivfoto
Annonce

Svendborg: "Vi er alle sammen lige meget værd".

Således lyder titlen på den nye selvhjælpsbog, skrevet af Britta Kristensen fra Tåsinge, som i slutningen af november sætter rammen i Svendborg Forsamlingshus, når Britta Kristensen selv kommer og holder foredrag om bogen.

- Det er et foredrag der handler om vores følelser. Det er et foredrag der giver en masse tanker om ligeværd og det, der ligger og spærrer for at få de følelser, fortæller Britta Kristensen, der udover at være terapeut og foredragsholder også er kunstmaler, smykkedesigner og trommeslager.

Hendes mål med foredraget er, at man som besøgende går derfra med en håndfuld værktøjer, som kan være gavnlige i hverdagen, og kan ændre på ens indstilling til livet i det hele taget:

- Det er jo noget med at erkende nogle ting - hvordan man gør livet besværligt for sig selv og hvordan man får det vekslet til noget positivt. Der ligger læring i alt, vi oplever, så der er en masse indsigter man får med hjem - det lover jeg 100 procent, siger Britta Kristensen.

Selvhjælpsbogen "Vi er alle sammen lige meget værd" er en opfølgning af Britta Kristensens tidligere bog "Det kræver god fantasi at forestille sig, at man er god nok" fra 2014.

- Det er simpelthen en bog der kan give værktøjer og indsigt i hvordan man får et bedre og lykkeligere liv, fortæller hun.

Foredraget finder sted tirsdag den 24. november klokken 13 til 15 i Svendborg Forsamlingshus, Lundevej 2. Dørene åbnes klokken 12.45. Billetter kan købes gennem forsamlingshusets hjemmeside eller i døren.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

10 år med rock'n'roll

Ugeavisen Svendborg

Poesi i haven

Ugeavisen Svendborg

Julemærker i bycentret

Annonce