Annonce
Ugeavisen Svendborg

Forfattersamtale med Mikael Josephsen

Kom til forfattersamtale med Mikael Josephsen på Svendborg Bibliotek. Foto: Lærke Posselt

Svendborg: Svendborg Bibliotek inviterer til en forfattersamtale med Mikael Josephsen den 3. juni klokken 19, hvor interesserede kan høre mere om forfatterens nye og anmelderoste bog "De andre".

"De andre" er en skæv og rå kollektivroman om et fællesskab på kanten af samfundet i og omkring Svendborg. Bogen er en fortælling om hjemløshed, misbrug og vold, men også om venskab og forelskelse.

- Mød forfatteren i en samtale om arbejdet med at beskrive livet som langsom og beskidt i en poleret verden, en tilværelse, som de fleste af os til hverdag kun oplever udefra, fortælles det i en pressemeddelelse.

Annonce

Mikael Josephsen, som tidligere har boet i Svendborg, men nu er bosat på Langeland, har udgivet både prosa og lyrik, blandt andet den anmelderroste digtsamling "KNÆK" (Gyldendal, 2016) og han er hædret med Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat og Danske Skønlitterære Forfatteres hæderspris.

Billetter á 60 kr. købes på svendborgbibliotek.dk, under fanebladet "Det sker". Husk coronapas./thor

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Donation til flagallé

Ugeavisen Svendborg

Viser på vandet

Ugeavisen Svendborg

Tid til take-away teater

Annonce