Annonce
Ugeavisen Svendborg

Forsikringsspørgsmål: Hvorfor dækker min rejseforsikring ikke en skade på en lejebil i udlandet?

Et uheld med en lejebil i udlandet har kostet bilisten kroner, selvom der var tegnet en rejseforsikring. Arkivfoto
Annonce

Kære Forsikringsoplysning

Jeg står med et problem, som jeg håber, I kan hjælpe med.

Min familie og jeg har været på sommerferie i Spanien denne sommer. Her havde vi som sædvanligt lejet en bil i lufthavnen. Fordi vi har en rejseforsikring, som dækker i forbindelse med skader på lejebiler, fravalgte vi den selvrisikoforsikring, som udlejningsbureauet tilbød.

Desværre påkørte vi på dag to en anden bil og lavede en mindre skade på den ene forskærm. Der skete heldigvis ikke noget med den anden bil.

Selvrisikoen på udlejningsforsikringen var 10.500 kr., og vi har nu fået en regning på 8.772 kr. for reparation af bilen.

Vi havde en klar forventning om, at vores rejseforsikring ville dække udgiften, fordi der i policen står, at de dækker selvrisikoen på lejebiler op til 12.000 kr. Men de vil ikke dække.

Kan det passe - og hvad stiller vi op?

Mvh.Billejeren

Hænger på regningen

Hej billejer

Det er rigtigt, at mange rejseforsikringer er udvidet til at dække selvrisikoen for en lejet bil.Det kræver dog normalt, at udlejningsbilens kaskoforsikring rent faktisk dækker skaden, at der bliver udbetalt en erstatning, og du bliver opkrævet den aftalte selvrisiko.

I dit tilfælde har bilens kaskoforsikring, som jeg forstår det, ikke udbetalt erstatning, netop fordi selvrisikoen var højere end reparationsbeløbet.

For at udgiften kan dækkes af din rejseforsikring, skulle reparationsudgiften altså have oversteget din selvrisiko, så udlejningsfirmaet i stedet havde opkrævet dig selvrisikobeløbet i forbindelse med skaden.

Alternativt skulle du have købt den selvrisikoforsikring, som udlejningsselskabet tilbød dig.

Lad mig give et eksempel:

Du modtager en opkrævning på selvrisikoen for en lejebil på 10.500 kr. efter en påkørsel af en skilt. Reparationsudgift 15.000 kr. Selvrisiko 10.500 kr. Lejeforsikrings andel 4.500 kr. Din rejseforsikrings andel 10.500 kr. Din andel 0 kr.

Jeg synes derfor desværre, at det lyder til, at dit forsikringsselskab har truffet den rigtige afgørelse. Er du utilfreds med dit forsikringsselskabs afgørelse har du altid mulighed for at klage, i første omgang til forsikringsselskabets klageansvarlige og herefter til Ankenævnet for Forsikring.

Bedste hilsner

Forsikringsoplysningen

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ny bykunst i gaderne

Annonce