Annonce
Ugeavisen Svendborg

Fransk superkok gæster Sydfyn

Den franske superkok Michel Michaud laver den 25. september mad til gæsterne på Vester Skerninge Kro. Arkivfoto
Annonce

Vester Skerninge: Er du til smagsoplevelser i gourmetklassen, så er der mulighed for at få forført dine smagsløg, når den franske superkok, Michel Michaud, kommer på et sydfynsk gæstevisit. Det er gæsterne på Vester Skerninge Kro, som fredag den 25. september, kan nyde Michel Michauds mad.

I 2005 blev Michel Michaud af sine kolleger kåret som Kokkenes Kok, som er den ypperste udmærkelse for kokke i Danmark, og i 2008 blev han ridder af den franske fortjenstorden Mérite Agricole.

Michel Michaud er således noget af det tætteste, vi kommer på en superstjerne i dansk gastronomi. Han har blandt andet været køkkenchef ved Falsled Kro, Kong Hans Kælder og Søllerød Kro. Han fik tildelt en stjerne i Guide Michelin, da han drev sin egen restaurant i Frankrig - og efterfølgende ved Søllerød Kro i 1987.

Det er Susanne Christensen, værtinde på Vester Skerninge Kro, der har hentet den franske superkok til Sydfyn. Arkivfoto: Gitte Gedde

I dag er Michel Michauds kokkekunst et af de store trækplastre på Ruths Hotel i Skagen.

På Vester Skerninge Kro vil Michel Michaud tilberede en middag af de bedste råvarer fra sæsonen, tilberedt efter klassiske gastronomiske principper i international topklasse.

Aftenen som omfatter velkomstdrinks, en fem retters gourmetmenu med vine, samt kaffe og sødt, koster 1425 kroner pr. person.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ny bykunst i gaderne

Annonce