Annonce
Ugeavisen Svendborg

Frivillige holder Karoline Svane flydende

Der er nok at se til på Karoline Svane, og der er plads til flere frivillige hjælpere. PR foto
De cirka 60 medlemmer bag foreningsskibet Karoline Svane arbejder på at få gjort det gamle skib sejldueligt.
Annonce

Svendborg: En lille gruppe af frivillige forsøger at holde skibet Karoline Svane fra 1885 flydende. Målet er at bruge skibet til formidling af en oplevelse på vandet uanset erfaring og alder.

Karoline Svane er netop hjemvendt til træskibsbroen i Svendborg efter et værftsophold på Egernsund. Her har hun siden januar gennemgået en større renovering med henblik på at føre agterskibet tilbage til sit oprindelige udseende fra år 1885, hvor hun blev bygget i Humlebæk som skonnertrigget kvase. En kvase er et skib, der transporterer levende fisk.

Netop det at føre skibet tilbage til sit oprindelige udseende er et af foreningens fornemste formål. Et andet vigtigt formål er at bevare skibet sejldygtigt for at kunne formidle gode, billige og sikre sejlads oplevelser til alle aldersgrupper og alle erfaringsniveauer. Disse formål muliggøres udelukkende grundet medlemmernes indsats. En indsats der bliver særlig sjov for de engagerede, når fondsmidler, som Skibsbevaringsfondens netop bemidlede, gør det muligt at give Karoline Svane en stor overhaling lig det netop overståede værftsophold.

Der er nok at se til på Karoline Svane, og der er plads til flere frivillige hjælpere. PR foto
Annonce

Plads til flere hjælpere

Foreningen holder til i Svendborg og tæller aktuelt omtrent 60 medlemmer primært fra Fyn, men der er altid plads til flere. I den kommende tid venter en hel del små og store opgaver, inden Karoline Svane atter er sejlduelig. Som hun ligger ved træskibsbroen nu, er hun uden indendørs møblering, så der er masser af muligheder for medlemmerne at sætte deres præg på hendes fremtidige foreningsvenlige aptering.

- Så hvis du går og keder dig i denne coronatid og har været igennem havearbejdet både forfra, bagfra, ovenfra og nedefra, så er du altid velkommen til at melde dig under fanerne og hjælpe til på Karoline Svane. Planen er at få hende klargjort til små sommertogter og dagsture i år, skriver Paul Peterslund fra foreningsskibet Karoline Svane.

De frivillige arbejder på at gøre Karoline Svane sejlklar. PR foto
De frivillige arbejder på at gøre Karoline Svane sejlklar. PR foto
Karoline Svane mangler apteringen. PR foto
Frivillige giver en hånd med. PR foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

"Bølge" af ny bykunst

Ugeavisen Svendborg

Hjælp til følsomme fødder

Ugeavisen Svendborg

Pengegave til maritimt museum

Annonce