Annonce
Ugeavisen Svendborg

Fyn cykler sammen – og Svendborg cykler med

Der er mulighed for flere afslappende pitstot, når Svendborg den 1. juni (2. pinsedag) er en del af "Fyn Cykler Sammen". Foto: Knud Mortensen
2. pinsedag, mandag den 1. juni, cykler fynboer fra alle afkroge af øen sammen, men hver for sig, som en del af cykeleventet Fyn Cykler Sammen – hver for sig. Svendborg cykler med og etablerer pitstops flere steder på tværs af kommunens bygrænser.
Annonce

Svendborg: Det gælder ikke om at komme først, men om at cykle sammen – hver for sig. Svendborg og resten af Sydfyn har cykeloplevelser for alle uanset udstyr og niveau. Flere aktører er derfor gået sammen og etablerer en række pitstops rundt omkring i Svendborg Kommune, hvor du kan hvile cykelbenene, nyde en forfriskning, få information om mountainbikeruterne på Sydfyn eller blot nyde udsigten over Christiansminde og Det Sydfynske Øhav.

Danhostel, Maritimt Center Danmark, VisitSvendborg og SvendborgEvent har i fællesskab lavet to pitstops hos henholdsvis Danhostel og Maritimt Centers pakhus på havnen. Begge steder rulles den røde løber ud og cyklisterne får mulighed for en kort cykeltur igennem de to bygninger. SvendborgEvent deler en forfriskning ud begge steder til de første 50 cyklister.

På byens eventkontor og turistbureau er opbakningen da heller ikke til at tage fejl af.

- Vi går en meget speciel sommersæson i møde, hvor vi nok primært skal regne med at få besøg af danske turister. Så vi vil gerne minde danskerne om, at en ferie i det fynske bestemt er et besøg værd. Svendborg og resten af Sydfyn er oplagte cykeldestinationer til sommerferien og det vil vi da gerne vise frem. Derfor ruller vi den røde løber ud, så cykelgæsterne kan mærke den sydfynske åbenhed og varme de kan møde i Svendborg – og det er hele året rundt, skriver SvendborgEvent i en pressemeddelelse.

.
Annonce

Tag et foto og vind vin

Der er er masser at cykle efter i det sydfynske område, der i forbindelse med cykeleventet byder på aktiviteter for store som små, to-hjulede som tre-hjulede.

Man kan lade turen gå forbi pitstoppet ved Hotel Christiansminde, der er vært for en forfriskning - eller Skaarupøre Vingård og Svendborgsund Bryghus, der begge har åbent på dagen, førstnævnte byder på smagsprøver på en af deres kølige hvidvine.

I Hallindskoven ved Christiansminde laver Svendborg MTB Klub også et pitstop, hvor du kan få information om et af de sydfynske mountainbikespor, der især henvender sig til børnefamilier.

Derudover kan man vinde præmier fra Svendborgsund Bryghus og Skaarupøre Vingård, der udlodder gaveæsker og mousserende vin til de bedste billeder fra dagen.

Det hele er gratis, og du kan læse meget mere om eventet og konkurrencerne på www.fyncyklersammen.dk.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ny bykunst i gaderne

Annonce