Annonce
Ugeavisen Svendborg

Gave til dronningen er klar - men elever går glip af møde med majestæten

Carla Leonora Troest Garboe og Sylvester Spangsberg Solgaard skulle have overrakt Thurø-elevernes tegning til dronning Margrethe, men turen til Købehavn er blevet aflyst på grund af corona-krisen. Pr-foto
Elever på Thurø Skole har lavet tegning til dronningen i anledning af hendes 80 års fødselsdag. To af eleverne skulle overække gaven til fødselaren, men turen til København er aflyst - og lokal udstilling udsat.
Annonce

Svendborg: I sidste uge fortalte vi her i Ugeavisen Svendborg om de to 3. klasser på Thurø Skole, som står bag en tegning til Dronning Margrethe i anledning af majestætens 80 års fødselsdag.

Tegningen, som er en del af en fælles gave fra børn i landets kommuner, skulle sammen med en række andre tegninger netop nu udstilles på Svendborg Børnebibliotek. På grund af den nationale plan for begrænsning af coronavirus, er udstillingen foreløbig blevet aflyst, men Ugeavisen Svendborg synes ikke, at børnene skal ”snydes” for opmærksomheden, og har derfor valgt at bringe et uddrag af den tale til børnene, som næstformand i Børn og Ungeudvalget, Karl Magnus Bidstrup, ville holde for børnene:

Jeg har set jeres fine billeder, og heldigvis nåede dronningens billede at blive færdigt, inden I ikke skulle være i skole i en periode. Billedet er nu sendt afsted til København, hvor det bliver rammet ind, inden dronningen får det. Jeg ved, at I har arbejdet engageret, ihærdigt og koncentreret med opgaven, og når man gør det, så kommer der altid noget fornemt ud af det.

Jeg kan se, at I har fået god undervisning i billedkunst, når så mange børn har produceret så gode billeder. Jeg lægger især mærke til, at I kan fremstille en collage med udklip fra bøger og blade, at I kan arbejde med komposition som f.eks. baggrund, mellemgrund og forgrund og endelig, at I kan arbejde med toning af farverne og med dybde i jeres billeder. Det er imponerende.

Dronning Margrete maler selv billeder og er meget interesseret i kunst, og det er nok også derfor, at alle landets kommuner, er blevet enige om, at give Dronningen et maleri fra hver. Et maleri, som er malet af elever i 3. klasse. Jeg ved, at dronningen både er meget glad for og sætter stor pris på både gaven i sig selv, men at hun især glæder sig over, at så mange børn fra alle kommuner har været involveret i at udarbejde gaven.

I har alle bidraget til det fine billede, som vi fra Svendborg Kommune giver Dronningen i fødselsdagsgave. Det vil jeg gerne takke jer for – og jeg er helt sikker på, at det kommer til at hænge fint på slottet sammen med de andre 97 billeder fra de andre kommuner.

Når I kommer i skole igen, skal der lægges sidste hånd på billederne, så de kan blive udstillet samlet.

Jeg håber, at rigtig mange kommer og ser det flotte resultat af jeres anstrengelser, når udstillingen efter Corona-tiden åbner.

Thurø-elevernes tegning til dronningen. Pr-foto
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Ny bykunst i gaderne

Annonce