Annonce
Ugeavisen Svendborg

Glasmager inviterer til workshop

Glasmager Stine Kiel Ratzow inviterer igen i år til workshop, som på grund af Covid-19 dog foregår på en lidt anden måde. Privatfoto
Glasmager Stine Kiel Ratzow har corona-koncept klar til årets workshop.
Annonce

Lundeborg: For 7. år i træk kan små og store lave i sommerferien lave glasbilleder med glasmager Stine Kiel Ratzow, der er bosat i Lundeborg.

Nye tider (corona) giver nye idéer, og derfor er årets workshops udviklet til et take away-koncept:

- Børn fra seks år og voksne kan sammen eller hver for sig fremstille et eller flere glasbilleder hjemme hos sig selv, i sommerhuset eller i campingvognen. Glasbillederne laves med små glasstykker og glaspulver i alle mulige farver, som sættes på en klar glasplade til et motiv, fortæller Stine Kiel Ratzow i en pressemeddelelse.

Annonce

Mere tid til billederne

Hun har lavet forskellige motiver at gå ud fra, men de mere modige kan sagtens arbejde med eget motiv.

- Mange børn, unge, forældre, bedsteforældre og andre voksne har gennem årene deltaget og fremstillet så fine og forskellige glasbilleder. I år foregår selve fremstillingen ikke hjemme hos mig, men undervisningsmaterialet er så grundigt gennemarbejdet, at alle kan være med, og jeg glæder mig til at se, hvad der vil blive fremstillet. Fordelen er, at der nu er rigtig god tid til at lave glasbillederne.


Glasbillederne laves med små glasstykker og glaspulver i alle mulige farver, som sættes på en klar glasplade til et motiv.

Stine Kiel Ratzow


- Workshoppen er i øvrigt også for drenge. Jeg har flere gange set drenge, der ved ankomst var lidt forbeholdne, men som alligevel blev opslugt af processen, siger Stine Kiel Ratzow Værktøj, som understreger, at sikkerhedsbriller og glas er kodeordene.

Laura Johansen var en af deltagerne sidste år, hvor hun lavde dette værk af glas. Privatfoto

En materialekasse bestilles og afhentes tirsdag hos glasmageren i Pakhuset i Lundeborg. I kassen er der glas, værktøj, skabeloner, en grundig skiftlig beskrivelse og der fremsendes ydermere et link til en undervisningsvideo. Der er også mulighed for at kontakte Stine Kiel Ratzow på telefonen, hvis tvivlspørgsmål alligevel skulle opstå.

Onsdag tilbageleveres kassen, og glasset bliver brændt i kunstneres specialovn og er klar til afhentning fredag.

Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Gudstjenester

Annonce