Annonce
Ugeavisen Svendborg

Gode nødder i midtbyen

Mohammed Freje er ved at fylde Ziko Nuts 150 små kasser op med nødder, så de stod klar til åbningen i sidste uge. Foto: Michael Thorbjørnsen
I sidste uge åbnede Ziko Nuts i Gåsestræde med 150 forskellige slags nødder og tørret frugt. - Snacks på den sunde måde, siger indehaver Mohammed Freje.

Svendborg:  Har du hang til velsmagende og eksotiske nødder, så bliver der rigeligt at vælge imellem i Ziko Nuts, som åbnede i Gåsestræde/Centrumpladsen i sidste uge.

På adressen havde Asian Mini Marked med sine mange forskelligartede varer til huse i knap 20 år, men nu er lokalet udlejet til Mohammed Freje, som har valgt udelukkende at satse på nødder og tørret frugt.

- Til gengæld bliver der med 150 forskellige slags nødder og tørret frugt et stort og varieret udbud, lover Mohammed Freje, 24 år og født og opvokset i Odense, hvor han har flere års erfaring med salg af netop nødder.

Annonce

- Min fætter har haft en nøddebutik i Tarup Centret, mens min onkel stadig sælger nødder - og jeg har gennem årene hjulpet dem begge og kunne se, at der er en pæn stor interesse for nødder.

Mohammed Freje har derfor i et stykke tid gået med drømmen om at åbne sin egen nøddeshop, men mens familien havde fokus på Odense, så ville han hellere til Sydfyn.

- Svendborg har altid haft en særlig betydning for mig. Min familie kom her ofte, da jeg var barn, og nogle af mine bedste venner bor her. Jeg har altid haft det hyggeligt og godt, når jeg var i Svendborg, så derfor var det vigtigt for mig at åbne butik her - og da det blev muligt at overtage efter Asian mini Marked, slog jeg til med det samme, forklarer han.

Forretningslokalet er nu blevet nyindrettet med nyt inventar og shinet op.

Mohammed Freje i den lidt mere usunde, men også populære afdeling med chokoladeovertrukne nødder i forskellige farver og smagsnuancer. Foto: Michael  Thorbjørnsen

- I udvalget har jeg selvfølgelig de tre mest kendte og populære varianter: Lakrids-mandler, brændte mandler og pistacienødder, ligesom der er flere nødder med chokoladeovertræk. Herudover er der en lang række andre nødder, som måske ikke er så kendte, men som smager fremragende som både snack, i salater og i madlavningen, siger Mohammed Freje og understreger, at langt de fleste nødder er sunde at spise.

Sunde snacks

Fælles for de fleste nødder er nemlig, at de er sukkerfri, saltfri, glutenfri og proppet med sundt fedt, kostfibre, proteiner, vitaminer og mineraler.

- Nødder er så sunde, at de bliver klassificerede som superfoods, for et af nøddernes helt store fortrin er kombinationen af grove fibre og sunde fedtstoffer. Nødder er altså ikke kun en velsmagende snack, de er også sunde for din krop på trods af sit høje kalorieindhold, siger Mohammed Freje, som har haft sit at se til de seneste måneder.

Ziko Nuts ved indehaver Mohammed Freje er en ny butik i Gåsestræde i Svendborg. Foto: Michael Thorbjørnsen

For to måneder siden blev han gift - og nu har han også sagt ja til en fremtid som selvstændig i Svendborg. Han er dog endnu ikke blevet far, så i stedet har han opkaldt sin forretning efter sin nevø på to år, hvis kælenavn er Ziko.

På åbningsdagen er der halv pris på alle varer, og de første 50 kunder får 100 gram bland-selv-nødder gratis.

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Toner fra Tårnet: Sommer med kærlighed, håb og drømme

Annonce
Annonce
Ugeavisen Svendborg

Hvad ved du om Delle?

Annonce
Forsiden netop nu
Ugeavisen Svendborg

Svendborg Ghostwalk: Gåsehud og genfærd på gåtur

Ugeavisen Svendborg

Eeg og Fonnesbæk jazzer i gårdhaven

Ugeavisen Svendborg

Sommer er vandhundens paradis, eller?

Ugeavisen Svendborg

Små stjerner tumlede rundt

Ugeavisen Svendborg

Nye film i Scala: Michelin-stjerner, myreprinsesser, og megahurtige biler

Ugeavisen Svendborg

På fredag åbner Coop365 i Svendborg

Ugeavisen Svendborg

Yngre jazzløver brøler med Giant Steps

Ugeavisen Svendborg

Ugens kommentar: Hvor mange gange spiser du din mad?

Ugeavisen Svendborg

Lokale skoler tænker nyt: Der skal mere virkelighed ind i undervisningen

Ugeavisen Svendborg

Fysioterapi med padelbane i baghaven

Ugeavisen Svendborg

Genbrug: Nu kan du også sortere mad- og drikkekartoner til genanvendelse

Ugeavisen Svendborg

Futtog tager første tur efter renovering

Ugeavisen Svendborg

20.000 kroner til seniorer

Ugeavisen Svendborg

Har du overvejet Botox? Nu har du muligheden på Sydfyn

Ugeavisen Svendborg

Alt det usagte: Familiehemmeligheder på museum

Ugeavisen Svendborg

Skoleelever på to hjul: Søfart på cykel

Ugeavisen Svendborg

Donation til flagallé

Ugeavisen Svendborg

Kreative kvinder i nye rammer

Ugeavisen Svendborg

Lån og prøv en elbil i to dage

Ugeavisen Svendborg

Piberøg på Sydfyn i 20 år

Ugeavisen Svendborg

Naturklummen: Midsommer, hvidtjørne og hvide nætter

Annonce